- Alt i alt var det en virkelig god weekend
- for 6 timer siden
- 1 min læsning

Jacob Melgaard er godt i gang med en regulær gennembrudssæson, hvor han virkelig har fået bygget noget stabilitet ovenpå farten og modet, der altid har været der. Ikke mindst på baggrund af flere stærke præstationer i Tyskland. Senest i Tensfeld, hvor han formåede at køre sig op i den samlede top 10 i Youngster-klassen. Det fik vi ham lige til at sætte nogle ord på - og samtidig om vi ikke snart får ham at se på startlisten i EMX250. Det kræver dog lidt hjælp.
Jacob Melgaard: "Alt i alt var det en virkelig god weekend. I tidskvalen' blev jeg nummer 9 i min gruppe. Jeg havde lidt problemer med at få en fri omgang. I første heat laver jeg en god start, holder den på hjulene og slutter som nummer 8. Jeg fulgte op med endnu en god start i andet heat, men desværre væltede jeg med fem minutter tilbage, og blev derfor nødt til at udgå heatet. I tredje og sidste heat har jeg ikke starten med mig, men jeg kører mig op igennem feltet til tiendepladsen, hvilket gav en 10. plads samlet. Det er jeg godt tilfreds med. Så der er mange gode ting at tage med videre. Og EM? Jeg kunne rigtig godt tænke mig at prøve at køre en afdeling af EM, men det kræver noget økonomi. Så hvis der sidder nogen derude, der kunne have lyst til at hjælpe til, så skal I endelig bare skrive. Tak til alle dem der støtter og hjælper mig!"






