top of page

AMA Silly Season - Kørergennemgang

Den amerikanske sæson nærmer sig med stormskridt, og der er kun et par dage til det går løs i Anaheim! Derfor tænkte vi at det var på sin plads, lige at løbe kørerne igennem, og finde startlisterne til dig, så du kan blive helt klar!


Honda HRC

#23 - Chase Sexton - 450

#45 - Colt Nichols - 450

#18 - Jett Lawrence - 250

#96 - Hunter Lawrence - 250


Honda har sagt farvel til Ken Roczen, men har så fået tilgang af Colt Nichols - i første omgang kun til supercross. Samtidig har Jett Lawrence valgt at blive i 250-klassen til supercross, inden han rykker op på 450'eren udendørs. Han har dog udtrykt ønske om at køre et par af de SX-afdelinger på 450'eren, hvor den lille vestlige serie ligger stille.


Phoenix Honda Racing

#62 - Jace Owen - 250

#67 - Cullin Park - 250

#110 - Kyle Peters - 250

#285 - Coty Schock - 250

#222 - Caden Braswell - 250


Phoenix Honda fokuserer meget på Arenacross, og som det ser ud, så kommer meget af deres fokus til at ligge på den serie. Det mest interessante her, bliver at se hvordan Caden Braswell klarer skiftet fra amatør til pro!


Smartop Motoconcepts Honda Racing

#39 - Vince Friese - 250

#49 - Mitchell Oldenburg - 250

#111 - Anthony Rodriguez - 250

#160 - Cole Seely - 450


Et par gengangere, og så kaninen i hatten, i form af Rodriguez, der ellers har kørt primært i Sydamerika de seneste sæsoner. Med Justin Brayton ude af teamet, så ser det også måske ud til at Seely skal repræsentere dem i VM i supercross senere på året. Derfor spekuleres der i at vi får ham at se til et par afdelinger af AMA SX, som forberedelse.

FirePower Honda

#15 - Dean Wilson - 450

#63 - Max Anstie - 250

# - Wilson Todd - 250


Det australske FirePower Honda fortsætter med deres trio fra VM i supercross 2022. Dean Wilson på 450'eren, mens Max Anstie og australske Wilson Todd skal forsvare teamet i 250-klassen. De kommer alle tre til at køre AMA Supercross, inden VM i supercross går i gang til sommer.


TiLube Storm Lake Honda Racing

#46 - Henry Miller - 250

# - Michael Hicks - 250


Henry Miller vender tilbage, mens Michael Hicks også er udset til at stille op til AMA Supercross, når han er færdig med Arenacross.

Monster Energy Kawasaki

#9 - Adam Cianciarulo - 450

#21 - Jason Anderson - 450

(#55 - Austin Forkner - 450)


Kawasaki kommer med samme line-up som sidste år, hvor især Jason Anderson virkelig genrejste sig selv. Samtidig viste Cianciarulo også blændende fart, inden han - igen, igen - gik i stykker. De går begge to efter guldet. Der snakkes desuden om, at Forkner kommer til at køre supercross for Pro Circuit i 250-klassen, for så at slutte sæsonen af på 450'eren udendørs. Vi får se.


Pro Circuit Kawasaki

#30 - Jo Shimoda - 250

#35 - Seth Hammaker - 250

#48 - Cameron McAdoo - 250

#55 - Austin Forkner - 250

#124 - Jett Reynolds - 250

#75 - Ryder di Francesco - 250


Det er ved at være længe siden mesterskaberne er røget med Mitch Payton hjem, men det håber man ændrer sig i år. I hvert fald er meget af teamet intakt fra sidste sæson, hvor især Jo Shimoda bar faklen. Jett Reynolds og Ryder di Francesco er udset til at køre udendørs for teamet.


Partzilla/PRMX Kawasaki

#68 - Cade Clason - 450

#219 - Chase Marquier - 450

#86 - Josiah Natzke - 250

#170 - Devin Simonson - 250

#500 - Julien Benek - 250

#508 - Hunter Yoder - 250


Igen kommer PRMX med en masse kørere. Solide navne i 450-klassen, og så er det værd at bemærke at det lykkedes new zealandske Josiah Natzke at sikre sig et sæde, efter en god 2022-sæson.


Revo/Grindstone Kawasaki

#101 - Dylan Walsh - 250


Det britiske Revo Kawasaki har fået en fast base i USA, og man er klar til at tage kampen op, igen udelukkende med Walsh på plakaten. Han viste flere gode ting i 2022, og Revos 250'er skulle være en af de bedste, har vi hørt.


Rick Ware Racing

#17 - Joey Savatgy - 450


Savatgy og Rick Ware Racing var en stor faktor i 2022-versionen af VM i supercross, og de går efter den titel igen i år. Det har nu gjort, at det ser ud som om at de kommer til at deltage i en god håndfuld afdelinger af AMA Supercross sammen, for at blive klar til WSX.


Namura/Invictus Speed Crew

#99 - Hardy Munoz - 250

#848 - Joan Cross - 250


Der er vist ingen der så MXoN sidste år, som ikke fik et godt øje til Munoz. Vi så at han kan. Vi glæder os til at se om vi får lov at se ham noget mere i år!


MADD Parts/Double Eagle Kawasaki

#47 - Fredrik Norén - 450

#73 - John Short - 450

#282 - Bubba Pauli - 450


Svenske Fredrik Norén har fundet et nyt hjem, denne gang på Kawasaki. Svenskeren skal forsøge at vise sig godt frem, sammen med John Short, og den kørende manager, Pauli.

Rockstar Energy Husqvarna Factory

#28 - Christian Craig - 450

#27 - Malcolm Stewart - 450

#24 - RJ Hampshire - 250

#38 - Jalek Swoll - 250

#339 - Talon Hawkins - 250

#66 - Casey Cochran - 250


Craig slutter sig til, og Stewart er klar igen. Begge havde de fornemme sæsoner i 2022, og det skal blive spændende at se, om Craig virkelig har hvad der skal til, for at gøre sig gældende om mesterskaber i 450-klassen. OG om Mookie kan forbedre sig det sidste, og for alvor være en trussel om guldet. Hampshire og Swoll tager en kyst hver i 250-klassen, mens Hawkins og Cochran skal repræsentere teamet i amatør-rækkerne.

Red Bull KTM Factory

#2 - Cooper Webb - 450

#7 - Aaron Plessinger - 450

#25 - Marvin Musquin - 450

#34 - Max Vohland - 250

#128 - Tom Vialle - 250


KTM er på jagt efter succes over hele kloden, efter et - for deres standard - tamt 2022. Den eneste der leverede var Tom Vialle, og den franske MX2-verdensmester er uden tvivl den mest spændende på holdkortet, når han debuterer i øst. Både Webb og Plessinger hang lidt meget i den tunge ende af top 10 i 22, og skal oppe sig, mens Vohland har et sidste år, til at bevise at han hører til på et fabriksteam.


AEO Powersports KTM

#41 - Josh Varize - 250

#42 - Derek Kelly - 250


Både Varize og Kelly gjorde det godt i 2022, og det ser ud som om de kommer til at danne bolværket for AEO i 2023.


Rocky Mountain ATV-MC Rides Unlimited KTM Racing

#89 - Kaeden Amerine - 250

#115 - Jonah Geistler - 250

#192 - Jack Chambers - 250

#364 - Chad Saultz - 250

#604 - Max Miller - 250


Parts Unlimited har været i ryttergården et godt stykke tid, men det ser ud som om de har en ny titelsponsor i form af Rocky Mountain ATV-MC! (Der jo som bekendt forlod Butler Brothers MX sidste år, efter rygterne om urent trav på det team, kom frem i det åbne.)


Mountain Motorsports Team Tedder

#46 - Justin Hill - 450

#751 - Josh Hill - 450


I hvad der ligner en skør eventyrfortælling, ser det ud til at Dakota Tedder lykkes med at få samlet Hill-brødrene på det samme team. Justin Hill var udset til comeback i 2022, men skader satte en stopper for det, mens Josh Hill har cirklet omkring supercross de seneste sæsoner on/off - mens han også har kørt freeride, kørt VM i supercross, og kørt en pokkers masse andre ting i øvrigt. Det bliver spændende at se hvor brødrene ligger!

Monster Energy Star Racing Yamaha

#1 - Eli Tomac - 450

#14 - Dylan Ferrandis - 450

#32 - Justin Cooper - 250

#29 - Nate Thrasher - 250

#40 - Stilez Robertson - 250

#43 - Levi Kitchen - 250

#54 - Nick Romano - 250

#58 - Jordon Smith - 250

#88 - Guillem Farres - 250

#438 - Hayden Deegan - 250


Det mest succesfulde team i 2022, og uden tvivl et af dem med det største budget, er igen klar til at få de andre teams til at svede i 2023. Tomac tager afsked med en kontrakt kun for supercross, mens Ferrandis er tilbage og klar igen. Justin Cooper er udset til langsomt at lave skridtet over til 450'eren i løbet af sæsonen, mens resten af besætningen også er sprængfarlig. Robertson og Smith er kommet til, ligesom at spanske Guillem Farres ser ud til at fuldende eventyret fra ADAC MX Masters og til fabrikscykel i USA. Han skulle dog kun køre udendørs for Star. Desuden er der også rygter om at vi får Hayden Deegan at se så tidligt som til AMA Supercross i øst, men det står stadig hen i det uvisse.


ClubMX Yamaha

#6 - Jeremy Martin - 250

#36 - Garrett Marchbanks - 250

#56 - Enzo Lopes - 250

#715 - Phil Nicoletti - 250


ClubMX har skåret i antallet af kørere, for at kunne fokusere endnu mere. Både Marchbanks og Nicoletti skulle rykke op på 450'ere, når der rykkes udendørs, mens brasilianske Lopes, kun har kontrakt for supercross.


Team Solitaire Yamaha

#76 - Nique Thury - 250

#83 - Cole Thompson - 250


Teamet kommer til at fokusere på den vestlige serie i supercross, hvor man får tilgang af både Thompson, og så altså tyske Thury.


Rock River Yamaha

#44 - Benny Bloss - 450


Bloss kommer til at være hele omdrejningspunktet for Rock River Yamaha, i hvert fald til supercross. Muligvis også når man rykker udendørs.


TLD Red Bull Gasgas Factory

#51 - Justin Barcia - 450

#31 - Michael Mosiman - 250

#33 - Pierce Brown - 250


Same old, same old, hos TLD. Kørere og setup er set før, og nu er det op til dem, at få det bedste ud af det. Det ser dog ud til, at alle tre kørere tager hul på det sidste år af deres kontrakter. Og hvad skal der så ske?


AJE Motorsports

#84 - Mitchell Harrison - 250

#93 - Jerry Robin - 250

#931 - Austin Politelli - 250


Mitchell Harrison vender tilbage, mens Jerry Robin træder an, efter en tid som privateer. Politelli har været med i mange år, og ser ud til at nappe den sidste af de tre pladser.

HEP Suzuki

#11 - Kyle Chisholm - 450

#12 - Shane McElrath - 450

#37 - Brandon Hartranft - 450

#94 - Ken Roczen - 450

#50 - Marshal Weltin - 250

#85 - Dilan Schwartz - 250


Der er ingen tvivl om, at HEP Motorsports har haft den vildeste off-season af alle teams. Ken Roczen kommer til, i et skifte der har sendt chokbølger igennem hele miljøet, og selvom det ikke er meldt ud, så giver det god mening, at han nok foretrækker af forsvare sin VM-titel i supercross, når AMA Supercross er slut, fremfor at køre udendørs. Desuden har man hentet Chisholm ind, både som kører, men også til at udvikle motorcyklen, mens McElrath kom til, da Hartranft desværre ser ud til at misse hele 2023 med en slem skade. Weltin og Schwartz sørger for teamet i 250-klassen til supercross, inden Weltin formentlig rykker på 450'eren udendørs. HEP Motorsports går all-in, og satser på både AMA Supercross, VM i Supercross og AMA Motocross, som det ser ud lige nu!


BarX Suzuki

#52 - Carson Mumford - 250

#53 - Derek Drake - 250

#59 - Robbie Wageman - 250

#81 - Ty Masterpool - 250


BarX har fået tilgang af Wageman og Masterpool, mens både Mumford og Drake vender tilbage. Man satser udelukkende på vestkysten med alle kørere, selvom det nok er tvivlsomt om vi får Mumford at se før udendørs-sæsonen, på grund af en skade.


Det er hvad vi lige har kunnet snuse frem! Vi må vente at se, om det hele passer.


Indtil videre kan du jo starte med at kigge på startlisterne til første afdeling i Anaheim! Dem finder du lige her under!









MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page