top of page

Andreas Hansen kan ikke helt holde sig væk


Andreas Hansen stoppede med at køre sidste år, men han har alligevel ikke helt kunnet holde sig væk fra sporten. Vi spurgte ham derfor om hvad han har lavet i år, og så fiskede vi da også lidt efter, om der lå et comeback og lurede i det fjerne. Og det gjorde der! I hvert fald i det små, og det er vi glade for at høre. Her er hvad Andreas selv havde at sige om sig selv og motocross.


Andreas Hansen: "Som nogen sikkert ved, så stoppede jeg med at køre i 2019, men jeg har siden da, ikke kunnet holde mig helt væk fra den sport som har fulgt mig det meste af livet. I år har jeg været så heldig at have en cykel at køre på, når jeg havde tid og lyst, da jeg har hjulpet Nichlas Bjerregaard igennem hele sæsonen. Så en stor tak til ham for at få nogle af de nervøse trækninger væk, hvis der gik for lang tid uden lugten af benzin! Selve sporten slipper jeg nok aldrig helt, ligesom at alt træning ved siden af stadig følger mig - kun fordi jeg elsker at presse mig selv til det yderste, lige meget hvilken sport vi snakker om. Det er ikke blevet til meget kørsel i år, men jeg har dog været med ude og kigge når der skulle køres race. Næste år håber jeg på at få købt en cykel, så jeg kan få lidt flere timer (og sjov) kørt ind i kroppen end i år. Det bliver aldrig på det plan som jeg gjorde før, men det kunne da være sjovt og stille op til et enkelt A-DM, for at få følelsen af at holde bag bommen tilbage! Jeg vil altid være ude på banerne og hygge med de venner, som også har fulgt mig siden start."

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
fxr.jpg
Facebook Nyheder
bottom of page