top of page

- Bare hjem og i gang

Anna Legaard kørte en fin EM-afdeling i Valkenswaard i weekenden, og har i det hele taget startet sæsonen på fin vis på sin 125cc 2-takter, som hun er skiftet ned på igen. Vi fik et par ord fra hende om weekenden, om EM og hvad sæsonen ellers byder på.


Anna Legaard: "Banen til EMX i Valkenswaard var fed, og var allerede efter de første par træninger lørdag mega svær. Lørdagen gik fint, hvor vi 48 kvinder er opdelt i to grupper. Jeg var i min gruppe 2. hurtigste 125cc og jeg kvalificere mig derved videre til løbene søndag. Søndag starter okay ud. Der var blevet vandet natten over, så banen var en del smattet rundt omkring, men efter warm-up var den max klar til ræs. I første heat fik jeg en dårlig start, men jeg får kørt mig op igennem feltet og ligger og dyster om 3. pladsen i 125cc, men jeg ender dog som 4'er, hvilket jeg også er fint tilfreds med. I andet heat bliver jeg lukket ude i starten og jeg har svært ved at finde et flow. Trods nogle gode fights blive jeg overhalet i andensidste sving og bliver 8'er i 125cc … Samlet på dagen bliver jeg 5'er i 125cc-klassen og rykker derved op som 5'er i det samlede mesterskab. Med fra weekenden må jeg tage en masse gode dyster med de hurtigste kvinder i Europa. Jeg har en del at arbejde på inden næste afdeling i Polen, så det er bare hjem og i gang. Næste løb er DM på lørdag, som i år bliver på 125cc, og det bliver så fedt! Om jeg får muligheden for at køre fuld EM-sæson ved jeg ikke endnu, da der skal køres en del kilometer til nogle af afdelingerne ... Uanset hvad er og har det været den fedeste oplevelse, at kunne være med til så fede ræs mod så mange dygtige kørere!"

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page