- Bedste resultat til dato!

Laura Raunkjær har uden tvivl om opadgående formkurve, og kulminationen på karrieren indtil videre, kom i seneste weekend, hvor det blev til EM-bronze, efter en nervepirrende finale i Polen. Vi fik en god lang status fra hende, ovenpå løjerne!
Laura Raunkjær: "Til sidste afdeling i Polen var jeg 10 point foran fjerdepladsen, men jeg følte mig stadig ret presset, da jeg havde ikke havde kørt som jeg plejede i Estland og Litauen. Hele weekenden prøvede jeg derfor bare at hygge mig så meget som muligt, så jeg ikke lagde et for stort pres på mig selv. Jeg følte mig egentlig okay tilpas på banen, da den mindede mig meget om min hjemmebane Hedeland. Starterne havde en stor betydning og det er ikke lige min favorit. I 1. heat er jeg okay med fra start og holder mit tempo uden at lave de store fejl. Jeg slutter som 6'er. I 2. heat er jeg lidt bedre med fra start og jeg bliver presset hele heatet og slutter som 5'er. Så jeg er fint tilfreds med min weekend og virkelig stolt over min samlede tredjeplads, som er mit bedste resultat til dato. Inden EM-sæsonen startede, var mit mål at komme i top 10, men det blev hurtigt lavet om til top 5, da første afdeling i Han Herred gik over al forventning, og nu er jeg her med en medalje!"