Bertram Thorius afsluttede sin første EMX125-sæson i Lommel
- Mikkel591

- 5. aug.
- 1 min læsning

Bertram Thorius sluttede sin første sæson i EMX125-klassen af med en brav fight i Lommel, hvor det lykkedes at skrabe point med sig hjem i andet heat. Det betyder at den unge dansker slutter sæsonen som nummer 23 i det samlede regnskab, med flere besøg oppe omkring top 10 undervejs. Vi fik ham til at sætte et par ord på hvordan den sidste afdeling i Lommel forløb.
Bertram Thorius: "Det var ikke den bedste weekend i Lommel. Jeg bøvlede meget med det hele om lørdagen, men jeg får så ændret nogle ting så det bliver bedre til om søndagen. Jeg er glad for at slutte min EMX125-sæson af med at blive nummer 22 i Lommel, og af at have kvalificeret mig til alle afdelinger i løbet af sæsonen."
Foto: Richard de Vos






