top of page

- Beviser vi nærmer os løbstempo


Mikkel Haarup viste igen klare forbedringer tempomæssigt i weekendens GP i Frankrig, og det lader til at det sidste danskeren mangler at få fintunet, er sine starter. Det er Mikkel godt selv klar over, og han sætter ord på det her, ligesom han også giver os en status efter GP'et.


Mikkel Haarup: "Denne her weekend var en god forbedring for teamet og mig. Vi havde flere gode sessioner - og faktisk vores første session i top 5 sammen, lørdag morgen. Jeg synes vi beviser at vi nærmer os løbstempo. Første heat var rigtig godt, fra start til slut, på nær at vi fik en lidt dårlig start. Det er vi opmærksomme på og det skal der helt sikkert arbejdes på. I andet heat var vi virkelig uheldige. Jeg blev nødt til at forsøge at køre over en væltet cykel, da der var en der styrtede foran mig, og det gik ikke som håbet, så jeg røg ud over styret. Jeg tror kølerdækslet er blevet slået i stykker der, for nogle omgange efter faldt det af. Men det vigtige er at vi var hurtige, og stort set i hele første heat, kørte jeg top 5-fart. Så vi fortsætter bare med at knokle på og forbedre os, og vi vender tilbage i Letland - forhåbentlig med bedre starter, og så skulle der snart være styr på det hele!"


Foto: WZ Racing / Sevenonepictures

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page