top of page

BLOG: Derfor er det fedt at køre OB


DM i OB starter på søndag i Næstved, så i den anledning vil MX-Index da godt lige pensle ud, hvorfor det er fedt at køre OB. For det er nemlig så meget mere end bare Arai-hjelme og at forlange at få en pokal hver.


Så, uden videre tøven, her er hvorfor det er fedt at køre OB:

1. Det ses som en slags superkraft, at du kan køre to frankfurtere med blod, sårskorper og slam i sækken, lige inden heatet.

2. Du får ikke lov at køre til start, hvis ikke du har matchet beløbet i et mindre afrikansk lands BNP på gejl og kulfiber.

3. Du har været i live til at opleve en ren 500cc 2-takt start.

4. Hvis noget går i stykker på din cykel, er der straks mindst 4 der kaster sig ned og hjælper med at fikse den.

5. Og 16 der står omkring jer, og siger hvad I gør forkert.

6. Du får bekræftelse på hvorfor crosstøj også altid bør laves i XXL.

7. Røverhistorier er en slags religion.

8. Du behøver ikke skamme dig over at dine albuer padler afsted langs jorden, og du kun står op, når du retter på underdrengene inden du kører ud til start.

9. Kortere heat.

10. Cowboytoast og håndlunken bajer, er en fin aftensmad efter løb.

11. Du ved du aldrig kommer til at vinde det VM, og har sluttet fred med det.

12. Mængden af vanvittige "vi-skal-på-fabriksteam"-fædre er minimal.

13. Det er helt okay kun at være i stand til at starte cyklen, når solen skinner.

14. Du har lov til at holde formanende foredrag for alle yngre kørere, uanset tid og sted. Relevansen er ligegyldig.

15. Du kan altid ordne banen bedre, hvis du bare havde tid.

16. Hvis du gør noget "for the Gram," er det 100% tilfældigt.

17. Du mindst én gang per sæson overvejer at begynde til noget Classic Cross, hvis du ikke allerede kører.

18. Du mindst én gang per sæson overvejer at begynde noget crossbutik.

Comentários


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page