top of page

Brækket overarm til Jonas Stub - Kaduuz Racing


Det er med enorm ærgrelse vi må melde, at Jonas Stub desværre ikke kommer til start i Hanherred næste søndag - i hvad der ellers ville have været hans debut i A-MX2.

Jonas styrtede nemlig under en træning i ugen, da han kørte sammen med en anden kører, imens han forberedte sig til DM. Jonas blev ramt at sin cykel og brækkede sin overarm, og nu venter der derfor en længere periode med at komme sig.

“Det er rigtig ærgerligt. Jeg havde ellers virkelig god fart på, og jeg var i virkelig god form, men nu kommer jeg til at bruge tiden lidt anderledes. Jeg ramte desværre en anden kører, da jeg var ude og træne, og røg af cyklen. Der skete ikke noget med det første, men desværre blev jeg ramt af min egen cykel efter jeg var styrtet, og den brækkede så overarmen rent over. Jeg har fået gips på nu, og skal så undersøges yderligere i næste uge. Jeg håber at være hurtigt tilbage, men lægerne siger at der kan gå op til seks måneder, før jeg er på cyklen igen. Det kan dog også være før! Hvilket jeg håber. Nu skal jeg bare have styr på skaden, og så i gang med at kondicykle og se en masse cross - når vi må igen - indtil jeg er tilbage! Jeg har i hvert fald tænkt mig at gøre hvad jeg kan, for at blive hurtigt klar igen!”

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page