top of page

Dansk WMX-podie, og en hård dag for Haarup, i Tyrkiet!


Sara Andersen strålede i årets VM-finale for kvinder, mens Mikkel Haarup stadig var plaget af sygdom til dagens GP, hvor Tom Vialle og Jago Geerts leverede det brag vi håbede på.


MX2

For hvor blev vi forkælede i MX2-klassen, da VM skulle afgøres. Jago Geerts førte med to point inden i dag, men allerede i første heat, var den føring sat over styr. Geerts styrtede i sin jagt på Vialle, og så var han pludselig et enkelt point bagud, inden andet heat. Her tog Geerts starten, og så startede dramaet for alvor, Vialle pressede sig hurtigt forbi en passiv Benistant, og kom også forbi Geerts. Så var det belgieren der skulle jagte. Han kom helt op i franskmandens baghjul, og så væltede Vialle! Og Geerts bragede ind i ham, og væltede med! Det gav pludselig Vialle et forspring, da han var hurtigst oppe igen, men Geerts lukkede hullet - KUN for at vælte igen, og så var VM afgjort. Vialles psyke og stabilitet blev nøglen, og han kunne lade sig hylde som verdens bedste for anden gang. Mikkel Haarup var helt ved siden af sig selv, og tydeligt mærket af flere perioder med sygdom på det eneste. En plads som nummer 13 blev det til i første heat, og en DNF i andet. Det gjorde desværre at danskeren gled ned på syvendepladsen i kampen om årets VM. En sæson hvor han virkelig bragede igennem, men også har kæmpet imod alle odds, uheld og mekaniske fejl. Det virker absurd, at han har sluttet på podiet fire gange, og alligevel slutter hvor han slutter.


Resultat, GP Tyrkiet:

1. Tom Vialle - KTM

2. Jago Geerts - Yamaha

3. Roan van de Moosdijk - Husqvarna

4. Kay de Wolf - Husqvarna

5. Simon Längenfelder - Gasgas

6. Thibault Benistant - Yamaha

7. Andrea Adamo - Gasgas

8. Jan Pancar - KTM

9. Kevin Horgmo - Kawasaki

10. Liam Everts - KTM

19. Mikkel Haarup - Kawasaki


Resultat, VM 2022:

1. Tom Vialle - KTM

2. Jago Geerts - Yamaha

3. Simon Längenfelder - Gasgas

4. Kevin Horgmo - Kawasaki

5. Thibault Benistant - Yamaha

6. Kay de Wolf - Husqvarna

7. Mikkel Haarup - Kawasaki

8. Andrea Adamo - Gasgas

9. Stephen Rubini - Honda

10. Liam Everts - KTM


MXGP

Tim Gajser har været bedst i år. Så nemt kan det siges, og selv i stille og roligt tempo, så tog TiGa sin GP-sejr nummer 10 i år, i dag i Tyrkiet. Mesterskabet sikrede han allerede i Finland. Jeremy Seewer tog andenpladsen i dag, som han også gjorde det i mesterskabet, mens Romain Febvre sluttede sin sæson af med en heatsejr, og kunne tage tredjepladsen på dagen. Det var dog stadig Jorge Prado der holdt stand overfor Maxime Renaux og Glenn Coldenhoff, og kunne tage den samlede bronzemedalje.


Resultat, GP Tyrkiet:

1. Tim Gajser - Honda

2. Jeremy Seewer - Yamaha

3. Romain Febvre - Kawasaki

4. Maxime Renaux - Yamaha

5. Mattia Guadagnini - Gasgas

6. Jorge Prado - Gasgas

7. Alberto Forato - Gasgas

8. Valentin Guillod - Yamaha

9. Glenn Coldenhoff - Yamaha

10. Brian Bogers - Husqvarna


Resultat, VM 2022:

1. Tim Gajser - Honda

2. Jeremy Seewer - Yamaha

3. Jorge Prado - Gasgas

4. Maxime Renaux - Yamaha

5. Glenn Coldenhoff - Yamaha

6. Brian Bogers - Husqvarna

7. Calvin Vlaanderen - Yamaha

8. Ruben Fernandez - Honda

9. Pauls Jonass - Husqvarna

10. Mitch Evans - Honda


WMX

Sara Andersen har kæmpet med at ramme en afdeling af VM for kvinder fit for fight, men det gjorde danskeren i Tyrkiet. Og hun viste hvad hun kunne. Nemlig ved at køre på VM-podiet, med en flot tredjeplads. Lad os krydse fingre for en skadesfri Sara i 2023 - oooog noget mere hårdbane, lige på den konto, nu vi er i gang. Podieplaceringen gjorde at Sara sluttede årets VM som nummer 5 i tabellen. Malou Jakobsen kørte sig til den samlede niendeplads i GP'et, og sluttede årets VM som nummer 11.


Du kan finde alle resultater fra dagen, og de endelige stillinger, her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx


Foto: Infront Moto Racing 2022 @ M. Zanzani

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page