Danske solstråler og anskud i Dreetz
- Mikkel591

- 15. jun.
- 2 min læsning

Der var masser at glæde sig over som dansk motocross-fan i tyske Dreetz i dag, hvor tredje afdeling af ADAC MX Masters skulle afgøres. I hvert fald var danskerne med hvor det skete, selvom der også var en knivspids malurt i bægeret.
I Masters-klassen var Rasmus Pedersen, Glen Meier og William Kleemann i aktion, og i dag kom der danske point på bordet! Rasmus Pedersen kørte nemlig to top 15-placeringer hjem, mens også også Glen tog point i begge dagens heat. Det gjorde at Rasmus sluttede afdelingen som nummer 18, mens Glen blev nummer 23. Samtidig var det godt at have William Kleemann tilbage i Europa. Sejren tog Jeffrey Herlings sig af, med en lektion og tre heatsejre.
I Youngster-klassen skulle Mads Fredsøe forsøge at følge op på den fine sejr til anden afdeling, og det gjorde han på den absolut bedst tænkelige måde. Nemlig ved at vinde samlet en gang mere! Med sejren er Mads oppe som 5'er i mesterskabet - selv efter at have misset første afdeling. En flot heatsejr i andet heat grundlagde sejren - om end andet heat også blev bittersødt med danske briller. For Nicolai Skovbjerg var i spidsen af det heat, indtil der var halvanden omgange tilbage, hvor franske Quentin Prugnieres valgte at T-bone danskeren, så de begge to røg i jorden. Det gjorde at Nicolais førsteplads blev vekslet til en femteplads i det heat, og med de to andre resultater, så endte Nicolai nok engang som nummer 4. Han er dog også fortsat nummer 4 i mesterskabet, og fuldt ud i live i kampen om medaljerne! Lucas Bruhn sluttede som nummer 17 over weekenden, men spydspidsen i det danske mesterskab, var nærmest helt absurd uheldig i sine starter, som efterlod ham med meget at gøre i heatene. Frederik Stampe kom bedre igennem heatene i dag med sin skade, og var ikke langt fra pointene!
I 125-klassen var der også fine præstationer på rad! ISÆR i andet heat. Her kørte Jacob Bloch sig nemlig hele vejen op igennem feltet, og nåede op som nummer 9 hen over stregen. Lige efter ham kom Marius Simonsen i mål, og man kan ikke lade være med at lette på låget, over de store fremskridt Marius har gjort til i år. Samtidig kørte Casey Karstrøm også point hjem i andet heat, mens Søren Winther lige nøjagtig missede pointene.
I 85cc var Willads Gordon i aktion, og i dag var der også tid på bommen til Storm Askbo. Det gav god og gylden erfaring til begge danske drenge.
Find alle resultater fra dagen her: https://motorsport-events.se/camp/index.php?dir=adac+mx+masters%2F03+Dreetz%2F
Og alle de samlede stillinger nederst her: https://www.adac-motorsport.de/adac-mx-masters/ergebnisse/2025/






