Danskerne kæmpede i Finland
... men det var en stor opgave de danske drenge var på, til Junior VM i Vantää i dag.
Casey Karstrøm blev bedste dansker, med en 15. plads i verden i 65cc, efter et særdeles flot første heat, hvor han blev nummer 8. Titlen som verdensmester gik til estiske Lucas Leok.
I 85cc endte VM-titlen hos hollandske Gyan Doensen. Desværre kom danske Jacob Bloch ikke på banen.
I 125cc blev Nicolai Skovbjerg bedste dansker som nummer 16, mens Mads Fredsøe sluttede som nummer 24, lige foran Jacob Frandsen. Magnus Gregersen havde ikke heldet med sig, og sluttede som nummer 36. Hollandske Ivano van Erp blev verdensmester.
Som nation sluttede Danmark som nummer 13, mens USA vandt.
Find alle resultaterne her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx
Foto: HaMK