top of page

Danskerne kæmpede på en actionfyldt dag i Trentino!


Der var nok med drama for pengene, da VM i dag ramte Arco di Trento i Italien. Danskerne gjorde hvad de kunne, på en dag hvor styrt kom til at spille en stor rolle.


MX2

Mikkel Haarup lærer sin WZ Racing KTM bedre og bedre at kende. Det må være dagens konklusion. Danskeren lavede en flot start i første heat, og kæmpede med hele heatet oppe i top 10. Han måtte dog sætte farten lidt ned hen imod slutningen, så man undrede sig straks, om der kunne være en årsag. Men allerede i andet heat gjorde han de tanker til skamme. Desværre var Mikkel her involveret i et stort startstyrt, så han kom afsted som sidste mand. Men han formåede at køre sig op som nummer 13 - endda med de hurtigste tider til sidst i heatet, så det viser at han sagtens kan holde dampen oppe. Det lover særdeles godt for GP'et i Portugal om to uger. William Kleemann kørte også to gode heat, og kom afsted fra Trentino med to 23. pladser. Sejren tog Andrea Adamo sig af, til italienernes store glæde, mens Liam Evert kørte sig på podiet med en andenplads. Jago Geerts tog sidste plads på podiet, efter flere uheld i andet heat.


Resultat, GP Italien

1. Andrea Adamo - KTM

2. Liam Everts - KTM

3. Jago Geerts - Yamaha

4. Simon Längenfelder - Gasgas

5. Kay de Wolf - Husqvarna

6. Thibault Benistant - Yamaha

7. Roan van de Moosdijk - Husqvarna

8. Lucas Coenen - Husqvarna

9. Kevin Horgmo - Kawasaki

10. Jan Pancar - KTM


Samlet:

1. Jago Geerts

2. Andrea Adamo

3. Thibault Benistant


MXGP

Der var nok at snakke om i den store klasse, hvor historierne bare stod i kø. Først tog et startstyrt Seewer, Febvre, Herlings, van Doninck med flere, ned i første heat, så vejen var banet for Jorge Prado til at stikke af med sejren. Især Herlings fik sig dog flot kørt op igennem feltet, til niendepladsen til slut. Og i andet heat vågnede The Bullet så for alvor igen - på en måde vi ikke har set længe. Prado og Renaux var stukket af i front, men fra ottendepladsen, satte Herlings turboen til, og på smuk vis kørte han hele feltet ind og snuppede heatsejren - og sidste podieplads, efter Jorge Prado og Maxime Renaux.


Resultat, GP Italien:

1. Jorge Prado - Gasgas

2. Maxime Renaux - Yamaha

3. Jeffrey Herlings - KTM

4. Ruben Fernandez - Honda

5. Mattia Guadagnini - Gasgas

6. Glenn Coldenhoff - Yamaha

7. Romain Febvre - Kawasaki

8. Valentin Guillod - Honda

9. Calvin Vlaanderen - Yamaha

10. Alberto Forato - KTM


Samlet:

1. Jorge Prado

2. Maxime Renaux

3. Jeffrey Herlings


EMX125

De tre EM-danskere var også i aktion i dag, hvor Mads Fredsøe sluttede som bedste mand, med en niendeplads - der gav en ottendeplads på dagen. Det rykkede samtidig Mads op i den samlede top 10. Nicolai Skovbjerg måtte igen køre hele feltet ind, og danskeren nåede op i pointene, inden han løb tør for tid. Det kostede dog i den samlede stilling, at Nicolai ikke fik point i går. Jakob Frandsen høstede god erfaring, med to solide heat. Janis Reisulis var igen i en klasse for sig, og sikrede sig endnu flere point til sin røde nummerplade.


EMX250

Magnus Gregersen kørte en flot debut, i sit første EMX250-heat i går, men desværre var heldet ikke med danskeren i dag. Problemer med cyklen da Magnus holdt på bommen, gjorde at han slet ikke kom ud og køre. Men han har bevist at han sagtens kan være med i et EM-felt, og det bliver spændende at følge til DM og i resten af sæsonen. Sejren tog Valerio Lata sig af, mens Andrea Bonacorsi og Ferruccio Zanchi gjorde hele podiet italiensk.


Du kan finde alle resultater og samlede stillinger her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx


Foto: WZ Racing / Sevenonepictures

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page