top of page

Dehnhardt tilfreds med indsatsen i Hjørring


Kasper Dehnhardt er en af dem der har imponeret i år i MX2-klassen, og der var flere gode takter at spore, da der blev kørt DM i Hjørring sidste torsdag. Vi fik derfor en snak med Kasper om hans dag, om hvordan den forløb, og om hvordan han oplevede den.


Kasper Dehnhardt: "2. afdeling af DM på Hjørring var god for mig. Jeg startede dagen ud med at lave en nogenlunde kval som 9’er. I første heat får jeg en god start, og ligger på en 4. plads. Jeg falder dog lidt tilbage til en 6. plads på de første par omgange, men får alligevel kørt mig op på 4. pladsen igen, hen imod slutningen af løbet. Da der var et par omgange tilbage, så skal jeg være helt ærlig og sige, at jeg var ret mør, og samtidig blev jeg presset bagfra. Jeg lavede en fejl i et sving, fordi jeg skulle beskytte en linje, hvilket resulterede i at jeg måtte af. Jeg fik rejst maskinen igen og lå så på en 7. plads, dog laver jeg endnu en fejl på sidste omgang og må af igen, hvilket betyder at jeg kommer i mål på en 8. plads. Det var selvfølgelig mega ærgerligt at jeg smed en 4. plads væk, men på trods af det, var jeg stadig tilfreds med heatet. Inden jeg faldt var jeg kun 15 sekunder bag de forreste, hvilket for mig var virkelig fedt, når man også tænker på at sand ikke er min spidskompetence. Andet heat var dog ikke den samme oplevelse. Jeg får lavet en dårlig start og må køre mig op gennem feltet. Banen var virkelig udfordrende i 2. Heat, og samtidig med at jeg stadig godt kunne mærke det første heat, så var det ikke nemt at køre i. I andet heat kommer jeg i mål som 9’er. Samlet på dagen bliver jeg 8’er, hvilket er fint, da det er en forbedring fra Han Herred. Det var fedt at prøve og ligge oppe i den sjove ende af feltet, og se at jeg godt kunne være med der."

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page