top of page

- Der er ingen grund til at han ikke kan være i toppen hver gang!


Steve Dixon, team manager for DRT Kawasaki, satte i går ord på, at man har skrevet en 2-årig aftale med danske Mikkel Haarup. Og det er en glad Steve Dixon, der tager hul på samarbejdet med danskeren, som han har store forventninger til og tanker om.


Steve Dixon: "Det her er mit 33. år som teamejer, og hvert år er en ny udfordring. Det her år bliver ingen undtagelse - vi er super glade for at byde Mikkel velkommen til teamet. Det bliver et yderst interessant projekt, da han stadig har tre år tilbage i MX2-klassen, og at han allerede har været på podiet og haft en masse gode resultater, gør mig virkelig spændt på om jeg kan bringe det bedste ud af ham. Der er absolut ingen grund til, at han ikke kan være med i toppen til hvert GP. Jeg har brugt noget tid sammen med Mikkel, og jeg kan virkelig godt lide hans attitude, beslutsomhed og professionalisme - han er en fornøjelse at arbejde sammen med."


Foruden Mikkel Haarup, så kom det også frem i går, at Courtney Duncan har underskrevet en ny 2-årig kontrakt for teamet, og skal forsøge at vinde sin fjerde VM titel for kvinder i træk, når 2022-sæsonen går i gang. Mikkel Haarup får britiske Taylor Hammal som teamkammerat, da briten tager hul på sidste år af sin kontrakt.


Foto: DRT Kawasaki

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page