- Der mit fokus ligger
- Mikkel591
- 15. maj 2023
- 1 min læsning

Nicolai Skovbjerg kæmpede igen lidt med sine starter til ADAC MX Masters i Mölln, men alt andet var i topklasse for danskeren, der kørte stort set halvdelen af feltet ind i begge heat, og blev belønnet med en syvendeplads til slut. Vi fik en kommentar fra ham, hvor han lige taler os igennem tingene i Tyskland, og hvad han har fokus på, til næste afdeling af EMX125 i den kommende weekend i Frankrig.
Nicolai Skovbjerg: "Weekenden gik rimelig fornuftigt. Jeg kæmpede lidt med starterne, hvor jeg kom fra cirka 20. pladsen i hvert heat, men det var stadig en forbedring i forhold til sidste afdeling af ADAC. Jeg kørte 2 gode og stabile heat, med tider som tilhørte den sjove ende af feltet. Og med lidt bedre starter var top 3 muligt, er jeg sikker på. Men det er dog den første gang jeg er blevet 6'er og 5'er i heatene, og så samlet 7'er - kun 4 point fra podiet. I næste weekend går turen til Frankrig, hvor målet er at forbedre starterne og de første par omgange. Det er i hvert fald der mit fokus ligger - får jeg styr på det, så skal resultaterne nok komme. Jeg vil til slut gerne lige benytte lejligheden til at takke Wozniak MX Racing Team, og alle som gør det hele muligt for mig."