- Det er hårdt, men vi ved det gavner
- 22. nov. 2025
- 1 min læsning

Mads Fredsøe har allerede taget hul på forberedelsen til næste sæson, sammen med Cat Moto Husqvarna, hvor der venter endnu et forsøg på at erobre tronen i EMX250-klassen. Men venter der monstro også noget VM, kunne det være relevant at spørge, nu hvor Magnus Smiths deltagelse i VM til næste år ser svær ud, qua KL Racing Teams pause. Så det spurgte vi lige Mads om, samtidig med at han også lige gav os en status på hvad han og teamet får tiden til at gå med.
Mads Fredsøe: "Jeg er glad for at have skrevet et år mere med Cat Moto Husqvarna, da alle er virkelig glade for samarbejdet, og gerne vil give det et skud mere i EMX250-klassen. Så næste sæson er planen at køre en fuld EM-sæson igen, og så at - forhåbentlig - forsvare titlen til ADAC MX Masters i Youngster-klassen. Og så bliver det også til udvalgte afdelinger af VM. Vi har ikke helt besluttet hvilke endnu. Så sådan ser programmet ud indtil videre. For nu står den på off-season forberedelse i vinterkolde Holland. Det er hårdt, men vi ved det gavner når først sæsonen starter. Men jeg ser da også frem til lidt varme, når vi tager til Spanien i januar, hvor vi også skal køre og få en masse timer på cyklen. Så det er hvad jeg går rundt og får tiden til at gå med lige nu."






