- Det er jo okay!

Magnus Smith viste god fart til EMX250 i Frankrig, især i andet heat viste Magnus at han også hører til i top 10. Det blev til en syvendeplads i andet heat, for en samlet 13. plads, mens han stadig indtager 10. pladsen i den samlede stilling. Vi fik derfor lige Magnus til at snakke os igennem begivenhederne i St. Jean d'Angely, hvor der skete en masse ting - ikke mindst med banen og vejret.
Magnus Smith: "Egentlig en okay weekend - til sidst i hvert fald. Jeg havde et hårdt styrt i kvalen', hvilket gjorde mit første heat, og min kvalifikation, lidt dårlig. Jeg måtte starte ude som nummer 30, men jeg kom godt derud af, efter Mads (Fredsøe), der lige kunne bane vejen. Jeg var oppe som 8'er, men jeg havde ondt, og jeg følte mig ikke så godt tilpas. Så jeg måtte nøjes med en 19. plads. Andet heat var dog bedre. Igen en start ude fra bom nummer 30, men jeg var godt med oppe i top 10, jeg kørte stabilt, og endte som 7'er bag Mads - som gjorde det rigtig godt. Jeg er stadig 10'er i mesterskabet, så det er jo okay!"