- Det gik jo mega godt!
- Mikkel591

- 23. sep.
- 2 min læsning

Benjamin Strate har ikke fået kørt så mange løb i år, men har fokuseret på andre ting. Men da DM-finalen ramte Nisseringen i søndags, så var han selvfølgelig på pletten - og der er måske heller ikke noget galt med kun at nappe en enkelt afdeling, hvis man vinder begge heat og kravler op efter den største pokal til slut. Det var nemlig hvad Benjamin gjorde, så det fik vi ham selvfølgelig til at sætte lidt ord på.
Benjamin Strate: "Det blev en dag lige som jeg havde håbet og satset på. Jeg har ikke fået kørt så mange løb i år, men jeg tænkte at jeg ikke skulle gå glip af et A-DM på hjemmebane. Og det gik jo mega godt! Det er fedt at vise, at jeg stadig godt kan være med. Jeg vidste godt at jeg ville kunne være med i toppen og jeg håbede også at kunne vinde, men at lave to heatsejre med godt overskud og langt ned til resten af feltet - lige udover Magnus - det var sgu en fed følelse. Flere spørger ind til en hel DM-sæson, og - altså, jeg hygger mig med at køre og hygge med det jeg lige har lyst til, og så kunne trække OB-kortet når det regner - men efter sådan en afdeling er det svært ikke at få lyst, når man ved man stadig godt kan være med i toppen. Jeg vil samtidig gerne takke Jesper og Johnny fra NR-Service for at sørge for at cyklen spiller og at der er styr på det hele! Fedt team og setup at være en del af. Og tak til Næstved Motorklub for det store arbejde. Fed bane og godt afholdt løb. Og selvfølgelig tak til familie og venner der kom og heppede!"






