top of page

- Det går fremad

  • for 3 dage siden
  • 1 min læsning
ree

Magnus Smith gjorde en rigtig god figur til Motocross of Nations, indtil han desværre måtte hårdt i jorden i kvalheatet om lørdagen. Det kostede et brækket ben, der effektivt satte en stopper for hans sæson, én dag for tidligt. Vel hjemme igen går det dog fremad med skaden. Det fortalte Magnus selv, da vi lige tjekkede op på hvordan det går med ham og med at komme tilbage på cyklen. Forhåbentlig er der udsigter til at den talentfulde dansker får lidt af sin off-season med!


Magnus Smith: "Det går fremad. Jeg var til tjek i går, og alt ser fint ud. Jeg har smidt krykkerne og er begyndt at træne mit ben op stille og roligt, så det er positivt. Hvornår jeg er tilbage ved jeg stadig ikke 100% endnu, men jeg håber og tror på at jeg kan begynde at køre igen omkring januar. Men alt går fremad som det skal, så det er bare med at slå koldt vand i blodet, og så arbejde sig opad."

 
 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page