DM i supercross på Århus Havn til DM ugen 2027?
- for 2 timer siden
- 1 min læsning

DMU har udsendt materialerne til det kommende repræsentantskabsmøde, og det bør enhver lige snuse til. For der er et par rigtig interessante ting at notere sig ved materialet. For i forordet på årsbogen, smider DMU's formand, Henrik Funder, lige følgende linje:
"Der er også spændende tanker om et spændende supercross DM-arrangement på havnen i Aarhus i 2027."
Konteksten er her, at der var stor succes med at gøre speedway til en del af DM ugen, med god eksponering til følge, i 2025. Noget som motocross også burde have. (Hvis I spørger os.)
Så den her ide kan vi da kun støtte op om! Og at der arbejdes på noget sådant, kan vi da lige så godt få blæst lidt op, så vi kan sørge for at det bliver til noget!
Du kan finde alle materialerne til repræsentantskabsmødet her: https://dmusport.dk/materialer-til-repraesentantskabsmoedet-2026/






