top of page

Dramatisk dag i Vantaa!

Danskerne kæmpede i Vantaa, og William Kleemann fik et fint udgangspunkt til i morgen, mens Mathias Jørgensens ellers fine start, desværre endte i et styrt i kvalheatet. MX2-mesterskabet blev samtidig sprængt endnu mere vidtåbent!


MX2

Banen i Vantaa er ikke så lang som de baner vi har besøgt hidtil, og måske lidt til den snævre side, så derfor var starten yderst vigtig til dagens kvalheat. Jago Geerts var kun 13 point efter Andrea Adamo i den samlede stilling inden kvalheatet, så det hele vat i forvejen åbent. Banen er beskrevet som en sandbane, men under sandet - der ligger mere af nogle steder end andre - er den også hård, med lidt skumle kanter. Og da himlen desuden åbnede for sluserne lige midt i tidskvalen' i MXGP-klassen, var den ydermere godt tung og våd til kvalheatene. Simon Längenfelder udnyttede det og tog starten, og derfra så tyskeren sig ikke tilbage. Han tog sejren, foran Sacha Coenen, der for første gang i år førte noget helt igennem, hvilket var godt at se. Jago Geerts lavede en middelmådig start, og udstillede at det var svært at gøre en forskel på banen, da han "kun" nåede op som nummer 3. Dramaet udeblev dog ikke, da Adamo var i samme situation, og ydermere væltede undervejs. Italieneren kom ind som nummer 6, og nu er der derfor kun 10 point imellem dem til i morgen! William Kleemann forbedrede sig selv igennem alle sessioner, og kører til bom i morgen som nummer 17! Det lugter af flere danske point!


Resultat, kvalheat, GP Finland:

1. Simon Längenfelder - Gasgas

2. Sacha Coenen - KTM

3. Jago Geerts - Yamaha

4. Liam Everts - KTM

5. Rick Elzinga - Yamaha

6. Andrea Adamo - KTM

7. Oriol Oliver - KTM

8. Camden McLellan - Honda

9. Kevin Horgmo - Kawasaki

10. Emil Weckman - Honda


MXGP

Også i MXGP-klassen blev starten afgørende. Jorge Prado tog den nemlig, og selvom Romain Febvre hurtigt var i hans baghjul, så formåede franskmanden ikke at finde en vej forbi. De sluttede derfor som 1'er og 2'er respektivt. Prado mente efterfølgende at banen faktisk var sjov, men om han også synes det, hvis han ikke laver starten, får vi at se i morgen. Jeffrey Herlings vendte tilbage fra skade, og var imponerende hurtigst i dagens to første sessioner, men i kvalheatet fik The Bullet en miserabel start, og formåede kun at køre sig op som nummer 10 til slut.


Danske Mathias Jørgensen holdt til sit blot andet kvalheat nogensinde, men desværre var Mathias blevet læsset hårdhændet og unødvendigt af, af en anden kører allerede i tidskvalen', og efterfølgende diskvalificeret for at køre den forkerte vej ind i repzonen, da han fik samlet sig selv op igen. Derfor kom han sidst ind til bommen, hvor han faktisk formåede at lave endnu en klog start, og var tæt på top 10 rundt i første sving! Desværre hoppede han sammen med Calvin Vlaanderen, og gik forover. Mathias forsøgte at køre videre, men efter nogle omgange begyndte cyklen at overophede, fordi der er jord i køleren, så han måtte udgå. Efterfølgende er Mathias blevet tilset af lægestaben, efter ondt i hånden og hovedpine. - Jeg har fået taget røntgen af hånden, men den skulle være ok, fortæller Mathias selv. - Så jeg regner stærkt med at køre i morgen. Men fordi jeg er blevet scannet her på banen, skal lægen give mig det endelige go, for at jeg må køre, så jeg skal mødes med ham inden.


Resultat, kvalheat, GP Finland:

1. Jorge Prado - Gasgas

2. Romain Febvre - Kawasaki

3. Ruben Fernandez - Honda

4. Glenn Coldenhoff - Yamaha

5. Jeremy Seewer - Yamaha

6. Jeremy van Horebeek - Honda

7. Benoit Paturel - Yamaha

8. Calvin Vlaanderen - Yamaha

9. Alberto Forato - KTM

10. Jeffrey Herlings - KTM


Find alle resultater fra dagen her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx


HUSK at første heat går allerede klokken 11 i morgen på discovery+!


Foto: Schmicker Racing / Sevenonepictures

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page