top of page
Søg

Efter samfundspres afskaffes alle klasser fra 2027

  • Forfatters billede: Mikkel591
    Mikkel591
  • 31. mar. 2024
  • 2 min læsning

I fremtiden kommer der ikke til at være klasseopdeling i dansk motocross. Det sker efter længere tids pres fra omgivelserne på DIF og deres forbund, om at ingen længere må føle sig udenfor eller dårligere end andre. Derfor går man væk fra den gængse inddeling med C, B og A-klasser, og overlader det derimod til hvor deltagerne på dagen lige føler de hører til.

 

Morten Brombærsdottir fra foreningen, ”Kan I Kramme Så” eller bare K.I.K.S. - jubler over at blive hørt og at have ændret et eller andet for andre mennesker. – Vi synes jo det er stort og vigtigt skridt, udtaler han. – Vi ved jo som altid hvad der er bedst for alle. Folk kan jo godt blive rigtig godt og grundigt kede af det, hvis de nu føler sig som dårligere mennesker, over at skulle køre i C-klassen, forklarer han. – Nu er hvor dygtig man er til noget, jo ikke det eneste der afgører om man er dygtig til noget. Det ved alle på internettet. Vi blev mildest talt chokerede da vi hørte hvordan man i dansk motocross krænkende har inddelt folk i kategorier efter evner. Derfor gjorde vi som man demokratisk bør, og fik lavet det om via god gammeldags chikane. Så kunne de nok se hvor forkert de har båret sig ad. Det er vi stolte af.


Til spørgsmålet om hvor meget motocross han reelt har set, svarer Morten Brombærsdottir entusiastisk. – Masser. Jeg elsker Ole Olsen.

 

Hos DIF forholder man sig også til kritikken, og har nu altså presset DMU til ændringer. Medieassistent hos DIF, Bertil ”Pantani” Mikkelsen er godt tilfreds. – Det er bare sådan det er nu, så vi er glade for at kunne handle rettidigt, forklarer han. – Ligesom vores andre forbund var DMU selvfølgelig ikke så klar på nye strømninger, og som med alt andet, måtte vi true dem på støtten hvis de ikke makkede ret. Det er bare sådan samfundet er nu om dage. Hvis nogen brokker sig, så må og skal flertallet bare rette ind, om de vil eller ej. Det er jo ikke os der laver reglerne. Så kan vi synes om det hvad vi vil, men vi kan ikke risikere at nogen uden tilknytning til sporten skriver noget surt på Facebook. Det er som kryptonit for ethvert fællesskab. Det må medlemmerne forstå. Folk der aldrig har haft noget med sporten at gøre, ved hvad de snakker om.

 

Og det ser ud til, at der venter endnu færre rammer i fremtiden for dansk motocross. I hvert fald arbejder NGO’erne ”Tidselanarki” og ”Bjørneklokys NU” for, at man kan stille op til DM i micro på en 700cc sidevogn, eller til Herning Supercross på motordrevne rulleskøjter. Sund fornuft og evner betyder intet, så længe alle bare anerkendes i alt de føler for.

 
 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page