En af Danmarks største takker af
- Mikkel591

- for 2 dage siden
- 2 min læsning

Efter 22 sæsoner, et hav af nationale titler, 3 EM-guldmedaljer, og VM-podiebesøg og top 5-placeringer, tager Sara Andersen nu skridtet væk fra motocross på eliteplan.
Sara Andersen: "Efter mange overvejelser, har jeg besluttet at afslutte min karriere. Jeg har kæmpet for at nå mine drømme hele mit liv og de sidste 4 år har været ekstra hårde, da jeg kun har fået endnu mere at se til. Det finansielle i sporten begrænser mig i at opnå mine mål og derfor har jeg valgt at stoppe. Det er enormt hårdt at sige farvel til sine drømme, når man har kæmpet hele livet for at nå dem og det så ikke lykkedes, men jeg prøver at fokusere på det jeg har opnået fremfor hvad jeg ikke nåede. Jeg er også sikker på at om nogle år, når jeg ser tilbage, vil jeg være stolt over hvad jeg har opnået.
Cross har været hele mit liv, så længe jeg kan huske. Jeg har haft mange op-og nedture, men jeg er taknemmelig for det hele, for det har været med til at gøre mig til den jeg er. Jeg har virkelig lært meget og mødt nogle fantastiske mennesker.
Selvom cross har været min første prioritet, har jeg altid haft andre ting at se til, hvilket har gjort det meget hårdt til tider, så er det også noget af det jeg er mest stolt af nu.
Jeg kan virkelig sige at jeg har kæmpet og gjort hvad jeg kunne under omstændighederne. Jeg har ofret meget og det samme har min familie, det er jeg meget taknemmelig for.
Jeg vil egentlig bare gerne takke alle, der har hjulpet/støttet mig på den ene eller anden måde gennem årene. Det betyder og har betydet rigtig meget for mig, tusind tak.
Jeg går en hård tid i møde, men på den lyse side, så har jeg været så heldig at forblive en del af Wozniak Racing Team. Hvor meget og hvornår jeg kommer tilbage på cyklen, ved jeg ikke. Jeg tager det lidt som det kommer, men lige nu ligger mit fokus på uddannelse og så må jeg se hvornår der er tid til lidt cross igen."






