top of page

- En blandet pose bolsjer

Storm Maymann startede EM-kvalifikationen fint i Svebølle, og det fine tempo tog han med sig til Valkenswaard i weekenden, hvor anden afdeling blev kørt. Der var dog også lidt uheld til danskeren, men han ligger fortsat fint til i forhold til at komme til semifinalen i Litauen. Her er et par ord fra ham om weekendens strabadser!


Storm Maymann: "2. afdeling af EMX blev en blandet pose bolsjer. Jeg starter lørdagen ud med en god tidskval' og et fornuftig kvalheat, som jeg kortvarigt fik lov at føre. Banen var blevet mere end godt vandet til heatene søndag, så warm-up blev en mudret fornøjelse. I 1. heat var banen allerede godt hullet, hvilket lige er mig og jeg kører da også en fin fjerdeplads hjem, med småfejl og forkerte linjevalg. 2. heat? Det endte som en kamp om bare at få point med hjem. Jeg laver en dårlig start og bliver mast af andre kørere, som smider mig hårdt i jorden. Jeg kom op og må på første hop, stoppe og rette mit styr som er skævt. Så fra absolut sidstepladsen af 40 kørere, kæmper jeg mig op til en 12. plads, da tiden løber ud. Jeg er skuffet, da jeg ved at min fart gør at jeg hører til i toppen, men det er nok også det der gør at jeg får kæmpet mig forbi 28 kørere. Tiden løb ud, men en samlet 7. plads er også acceptabel i det felt. Jeg er utrolig glad for jeg formår at være med i toppen, med de muligheder jeg har. Jeg passer jo også min skole fuldtid - selv når vi er på farten - og jeg har da lige scoret et 12-tal i tysk, det er da også værd at nævne! Især når turen snart går mod Tyskland. Næste weekend går det løs igen til 1. afdeling af ADAC MX Masters!"


Foto: Dary Karina

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page