top of page

- En god dag i søndags

Magnus Smith startede årets DM i MX2-klassen ud på fornemmeste vis, ved at vinde begge heat i Næstved, og derefter indkassere endnu 10 point for superheatet. Vi fik derfor lige Magnus til at snakke os igennem dagen på Nisseringen, mens han i fuldt firspring er på vej mod Portugal og næste afdeling af EMX250-serien, der køres i Agueda i den kommende weekend.


Magnus Smith: "Det var virkelig alt i alt en god dag i søndags. Jeg havde det sjovt på crosseren, og det var dejligt at se alle de fans og al den familie der kom forbi, det betyder virkelig meget. Teamet lægger rigtig mange kræfter i alt det her, så jeg er stolt og glad for at kunne betale dem tilbage med en 1-1, og putte Yamaha og Wozniak MX Racing Team på toppen af skamlen."


Og Magnus får rig mulighed for at vise flaget den næste uges tid, da turen efter EM i Portugal går direkte videre til Hjørring og anden afdeling af DM Kristi Himmelfartsdag, inden anden afdeling af svensk mesterskab i Uddevalla venter i weekenden lige efter.

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page