top of page

- En hård dag


Danske Matti Jørgensen var i ilden i går aftes, da AMA Supercross rykkede til Seattle. En afdeling af serien der nok engang blev en smule i regnens vold. Men danskeren klarede sig alligevel på fin vis i finalen i 250-klassen.


Se højdepunkter fra aftenen herunder:

250 West

Efter et par ugers pause, var den lille vestlige serie tilbage på banen, og derved altså også danske Matti Jørgensen. Danskeren kæmpede hele dagen, og måtte igennem LCQ, men han nåede endnu engang i finalen, hvor han sluttede som nummer 19. Sejren tog Levi Kitchen sig af og han lagde sig derved yderligere i spidsen af serien. RJ Hampshire og Jo Shimoda sluttede podiet af.


Matti Jørgensen: "Jeg synes generelt det var en hård dag, men jeg tager med, at jeg trods alt blev bedre og bedre som aftenen skred frem, og jeg sluttede bedst i finalen. Jeg endte som nummer 19, men jeg var lidt længere oppe, inden jeg faldt lidt ned igen. Det er som det er, og nu håber jeg bare på, at der måske er lidt mere tørvejr til næste gang."


Resultat, Seattle:

1. Levi Kitchen - Kawasaki

2. RJ Hampshire - Husqvarna

3. Jo Shimoda - Honda

4. Garrett Marchbanks - Yamaha

5. Carson Mumford - Honda

6. Michael Mosiman - Yamaha

7. Julien Beaumer - KTM

8. Anthony Bourdon - Suzuki

9. Nate Thrasher - Yamaha

10. Cole Thompson - Yamaha

19. Matti Jørgensen - Gasgas


Samlet:

1. Levi Kitchen

2. RJ Hampshire

3. Jordon Smith

17. Matti Jørgensen


450

Regnen har været en helt stor faktor i år. Især når det har handlet om at bryde Jett Lawrences dominans, og det blev heller ikke anderledes i Seattle. Her nappede Cooper Webb nemlig sejren, selvom Chase Sexton fulgte ham godt til dørs. Jett måtte nøjes med tredjepladsen, men han er stadig solidt i front af serien. Aaron Plessinger og Ken Roczen tog de sidste pladser i top 5.


Resultat, Seattle:

1. Cooper Webb - Yamaha

2. Chase Sexton - KTM

3. Jett Lawrence - Honda

4. Aaron Plessinger - KTM

5. Ken Roczen - Suzuki

6. Eli Tomac - Yamaha

7. Hunter Lawrence - Honda

8. Justin Cooper - Yamaha

9. Justin Barcia - Gasgas

10. Jason Anderson - Kawasaki


Samlet:

1. Jett Lawrence

2. Cooper Webb

3. Chase Sexton


Find alle resultater her: https://results.amasupercross.com/

Comentarios


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page