top of page

- En mega god weekend i Frankrig

  • Forfatters billede: Mikkel591
    Mikkel591
  • 26. maj
  • 1 min læsning
ree

Det har efterhånden ligget i luften i nogle GP'er, at Bertram Thorius' første top 10-placering til EMX125 lå lige rundt om hjørnet, og i weekenden i Ernée kom den så! Den unge dansker var desværre uheldig i første heat lørdag, men kompenserede så ved at køre fornemt heat søndag, hvor han blev belønnet med en niendeplads over stregen.


Bertram Thorius: "Endnu en mega god weekend i Frankrig! Tidskvalerne' skal jeg dog blive bedre til, men jeg fik ændret lidt ting på affjedringen som hjalp meget. Jeg kommer godt fra start i begge heat, og det gør jo altid tingene nemmere. I første heat er jeg uheldig og springer sammen med en anden, da jeg lå cirka som P17, så det var ærgerligt. I 2. heat får jeg en mega god start og jeg kører et godt heat, og jeg formår at køre min første top 10 hjem, da jeg slutter som 9'er i heatet! Det er jeg utrolig glad for, og det giver motivation til at blive ved at arbejde videre!"


Weekendens resultater betyder at Bertram ligger på 19. pladsen i kampen om EM, og hvis det fortsætter sådan, er der bestemt grund til at kigge længere op i tabellen. Næste afdeling af EM er i tyske Teutschenthal i den kommende weekend.

 
 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page