- En super god dag
- Mikkel591

- 9. sep.
- 2 min læsning

Randers Motorsport tog sig af sejren til DM for hold i lørdags, og det var da også et par glade vindere der gjorde status efterfølgende. Jacob Frandsen leverede endda under pres som teamets MX2-repræsentant, da han måtte udgå af første heat, og derfor var pisket til at levere i sit andet. Men det formåede han at gøre i fin stil og kunne gå med Nicklas Haagensen og Glen Meier på skamlen og tage imod guldet. Her er hvordan Jacob oplevede dagen.
Jacob Frandsen: "Jeg havde en rigtig god dag til Hold DM på Korskro, sammen med Glen Meier og Nicklas Haagensen. I år var vi klar igen og havde endnu en super god dag! I tidskvalen følte jeg mig rigtig godt tilpas og satte en stabil tid som nummer 3 – med et godt stykke ned til nummer 4. I mit første heat nåede jeg dog kun ned til første sving, før jeg kunne mærke, at min crosser ikke kørte ordentligt. Jeg nåede dog en omgang rundt, før den døde helt. Jeg var heldigvis omgivet af en masse gode mennesker, der hjalp med at få den fikset, så den blev klar til at køre igen. Tak til jer! I mit andet heat fik jeg en fin start som nummer 8 og kørte mig op som nummer 6 - og 3’er i 250-klassen. Jeg holdt placeringen hele heatet – indtil sidste omgang, hvor jeg ramte ind i nogle omgangskørere og mistede en placering. Jeg endte derfor som nummer 7. Glen og Nicklas kørte rigtig godt, og vi endte med at hive sejren hjem igen i år! Godt kørt begge to! Tusind tak for en super god og hyggelig dag til jer alle sammen!"
Foto: Crossbladet.dk






