top of page

- En super god dag i Hjørring

  • Forfatters billede: Mikkel591
    Mikkel591
  • 30. maj
  • 2 min læsning
ree

Magnus Sørensen har længe haft en fin formkurve til DM, og til anden afdeling af Fastlane MX Masters i torsdags, satte Magnus trumf på. Det blev nemlig til en tredjeplads i Hjørring efter to gode heat i MX2-klassen, og det var da også en tilfreds Magnus der gjorde status efterfølgende.


Magnus Sørensen: "Jeg havde en super god dag i Hjørring. Jeg begyndte med et fint kvalheat, hvor jeg fik en start midt i feltet og fik kæmpet mig op omkring en 6. plads.


I første heat får jeg en god start, og jeg ender med at ligge 1’er i de første par omgange. Det var fedt at prøve igen, men jeg må indrømme at det er ret stressende, og min kondi nok ikke er sådan vild god, så jeg falder lidt ned i fart halvvejs i heatet, men jeg ender med at blive 4’er og det er jeg super tilfreds med. I andet heat får jeg en start omkring en 10-15. plads og får kørt mig op som nummer 5, og havde en god kamp med Vendelbo om 4. pladsen. Med 2 omgange tilbage, vidste jeg at hvis jeg blev 4’er, kunne jeg måske ende med en podieplacering. Det gav lige lidt ekstra energi, og jeg endte med at køre op på en 4. plads på sidste omgang, og ender dagen med en samlet 3. plads, som jeg er mega stolt af.


Jeg havde desværre en meget uheldig dag i Randers til første afdeling, med et meget voldsomt styrt i fri træning, og en kæde der hoppede af i 1. heat, så jeg er lidt bagud på point i den samlede stilling. Stort tak til dem der hjælper mig og kæmpe tak mine sponsorer."


Foto: Elisabeth Juulsgaard / BJ Photo

 
 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page