- En svær weekend
William Kleemann havde et hårdt GP i Spanien, men danskeren prøver alligevel at tage de positive ting med sig videre. Vi fik som sædvanlig lige et par ord fra ham, om hvordan han oplevede løjerne i Arroyomolinos, ligesom han også lige kigger lidt i spåkuglen for GP'et i Frankrig om under to uger.
William Kleemann: "Det var en svær weekend i Spanien. Jeg synes jeg haltede lidt mere efter, end jeg har gjort til de andre afdelinger, men jeg synes alligevel det var en meget lærerig oplevelse. Lørdag havde jeg egentlig et meget godt flow i kvalheatet, men jeg kom aldrig helt til at føle mig tilpas på banen om søndagen. Det blev dog bedre til andet heat, men jeg måtte virkelig kæmpe meget denne her gang. Jeg synes dog ikke GP'et bare skal i glemmebogen, selv om det ikke var mit bedste, da der igen er meget at tage med og lære af. Jeg har aldrig kørt på banen vi skal køre på i Frankrig, men jeg tror den ligger ret godt til mig. Indtil videre har jeg egentlig haft det godt med alle de baner vi har kørt på. Og jeg kunne faktisk også meget godt lide denne her i Spanien, jeg fandt bare aldrig en rigtig god rytme."
Foto: Schmicker Racing / Sevenonepictures
Kommentare