top of page

Et frontflip, røg og næsten en finale

Marcus "Bobbi" Petersen havde en begivenhedsrig uge i Jyske Bank Boxen, hvor det både blev til spektakulære afstigninger til de åbne træninger de første dage, men hvor det også endte med at være helt godt og flydende at se på, da vi ramte fredag og især lørdag, hvor finalepladsen kun var en enkelt placering væk. Vi spurgte Bobbi til weekenden, og her er hvordan han oplevede den.


Marcus "Bobbi" Petersen: "Herning Supercross var endnu engang en fed oplevelse. Jeg havde lidt svært ved at finde rytmen, og jeg synes desværre først jeg fandt den i danskerheatet om lørdagen, hvilket nok var lidt for sent. Her blev jeg også 6'er i semifinalen, hvilket kun var en enkelt plads fra finalen. Jeg synes dog jeg forbedrer mig år for år, og jeg glæder mig allerede til næste år. Banen var virkelig svær i år og jeg kæmpede med det hele weekenden, men jeg håber på lidt bedre forberedelse og mere 2-taktsrøg til næste år. Supercross i Boxen er altid specielt, der kommer så mange mennesker og hepper og snakker, og det er noget helt specielt. Jeg vil gerne lige give et kæmpe skud ud til alle mine sponsorer for at gøre det muligt, og især til Christian fra Fastlane MX Decals og Fastlane MX Racing for al hjælp og støtte. Det betyder alverden. Nu skal der bare arbejdes frem mod udendørssæsonen - jeg glæder mig til at se hvad den bringer!"

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page