Et par mindeord - Jørgen Bitsch

Siden MX-Index blev født for snart 14 år siden, har der aldrig været en anden formand for Danmarks Motor Union end Jørgen Bitsch, og fra dag 1, havde Jørgen ja-hatten på, uanset hvor dumdristigt, stort, eller uendeligt småt og lavpraktisk, det jeg fundet på har været. Jørgen var en mand der om nogen brændte for motorsport, og som forstod at holde en fin balance mellem passion og praktik. Jeg har aldrig prøvet at præsentere noget for Jørgen, eller at skulle bruge hans hjælp til noget, uden at have fået den. Man kan hurtigt vokse væk fra mulden ude på banerne, når man gør sig i store sportsunioner på internationalt plan, men Jørgen havde stadig begge fødder solidt plantet i den. Det har jeg den dybeste respekt for. For at forstå og føle noget – og i sidste ende kæmpe for det og bestyre det – må man have fingrene i det, så man kan mærke hvad der foregår. Både på de gode dage, og på de dårlige …

For vi ved det jo godt? At risikoen er der. Vi har stået her før, hvor nogen har måttet betale den ultimative pris for den ultimative frihedsfølelse, i en verden der bliver mere og mere låst, og altid har Jørgen stået klar til at forsvare verdens forbandet bedste sport. Og dermed alle os der dyrker og går op i den med liv og sjæl, når nogen udefra har kigget ind og spurgt om vi var vanvittige. For når det mest fatale sker, så rykker vi sammen i bussen. Skulder ved skulder med kammeraterne ude fra crossbanen, for at ære dem vi har mistet. For de kendte også den yderste konsekvens. Nu er det Jørgen selv. Og det er så forbandet vigtigt at vi forsvarer sporten og dens berettigelse for ham nu, hvor han ikke selv kan gøre det for os. Både i forhold til hvorfor vi gør det, og hvorfor vi skal have lov til at gøre det.

For det gjorde Jørgen virkelig. Både når vi oplevede uheld, og den samlede danske presse kastede sig over os som frådende ulve, eller når forskruede ideologier om at der ikke er plads til os og vores passion i verden, ville forsøge at kanøfle os ud af eksistens, med forskruede forestillinger om hvad motorsport er, gør og vil, så stod han der. Velovervejet, objektiv, men ikke til at rokke. Så vi fortsat kan nyde at køre, hoppe, dreje og dyrke vores sammenhold, som udenforstående ikke forstår – fordi de ikke selv er en del af det.

Lad det være den arv Jørgens arbejde i DMU og for motorsporten efterlader os: At vi aldrig vil lade os tryne, men at vi altid vil være klar til at fortælle sagligt, åbent og hjertevarmt om vores sportsgrene, så alle modstandere forstår, at vi også har lov at være her, at vi er flere og mere mangfoldige end de måske tror, og at vi først trækker os, når vi har givet alt hvad vi har – fair og rimeligt.

Og ved I hvad? Da vi var samlet på vestkysten i lørdags til DM, og Jørgen tabte sit sidste heat, så lod det til at de tunge regnskyer, der ellers havde truet fra morgenstunden, gled fra solen, og lod den skinne ned over DM-feltet og gav os en fantastisk dag. Præcis som jeg forestiller mig at han ville have ønsket det. Om der er en sammenhæng, må I gøre op med jer selv, men jeg kan godt lide at tro det.

Hvil i fred, formand. Vi lover at passe godt på motorsporten og alle de motorhoveder i den, som du kæmpede så hårdt for.

\\Mikkel