top of page

- Et solidt skridt fremad

  • for 2 timer siden
  • 1 min læsning

Mikkel Haarup var øjensynligt godt tilfreds med hvordan dagen gik i går på Hangtown, hvor det blev til karrierens første top 10 på en 450'er - selvom han også havde lidt uheld i andet heat. En syvendeplads i første heat, blev fulgt op af en start som nummer 3 i andet, men desværre måtte Mikkel lige ned at ligge sammen med Justin Cooper, og situationen med Cooper var så alvorlig at feltet fik rødt flag og der var omstart. Men Mikkel fortæller selv lidt mere om dagen her.


Mikkel Haarup: "Jeg lavede gode starter hele dagen - undtagen efter omstarten. Min intensitet var bedre i denne her uge - jeg formåede at holde mig oppe foran i længere tid i det første heat. Jeg lavede en dårlig start i andet heat, men jeg synes det var sjovt at skære mig op igennem feltet på min TF450-X for første gang. Vi tog et solidt skridt fremad til denne her afdeling!"

 
 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page