top of page

Farres og Coenen bedst i Johannesburg

  • for 22 timer siden
  • 2 min læsning

Banen i Johannesburg viste sig som et fint åsted for VM's tilbagekomst til Sydafrika, men også som en hvor der virkelig skulle kæmpes for hver en tiendedel. Og det blev der så i dag!


MXGP

I den store klasse tilhørte starterne Lucas Coenen, der gav sig selv en enorm fordel ved at lægge sig i front hurtigt. I begge heat var Jeffrey Herlings dog på jagt. I første heat lukkede The Bullet hullet til Coenen, men måtte så en tur i jorden. Det gav Coenen arbejdsro og han kørte sikkert sejren hjem foran Herlings, med Romain Febvre på tredjepladsen. Og billedet gentog sig i andet heat. Coenen kørte sig i front og Herlings jagtede. Hen mod slutningen pressede hollænderen på, men var så lige ved at ryge stort af forover på et hop, hvorefter han slog af gassen og nøjedes med andenpladsen. Det betød endnu en GP-sejr til Coenen, der samtidig udbyggede sin føring i den samlede stilling. Herlings blev 2'er, mens Febvre tog tredje trin på podiet med endnu en tredjeplads. Calvin Vlaanderen leverede noget nær årsbedste på hjemmebanen og kørte sin Ducati ind som nummer 4, til hjemmepublikummets tilfredshed.


Resultat, GP Sydafrika:

1 Lucas Coenen - KTM

2 Jeffrey Herlings - Honda

3 Romain Febvre - Kawasaki

4 Calvin Vlaanderen - Ducati

5 Tim Gajser - Yamaha

6 Ruben Fernandez - Honda

7 Maxime Renaux - Yamaha

8 Andrea Adamo - KTM

9 Pauls Jonass - Kawasaki

10 Oriol Oliver - KTM


Samlet:

1 Lucas Coenen

2 Jeffrey Herlings

3 Romain Febvre


MX2

Guillem Farres er inde i en stime. Så nemt kan det siges efter i dag. I Portugal vandt han begge heat, og den bedrift gjorde han efter i Sydafrika. To heatsejre og endnu en GP-sejr til CV'et - og hvad vigtigere var, så lukkede han en god bid mere op til Sacha Coenen i den samlede stilling. Coenen var nemlig igen i problemer, hvor især et stort styrt i andet heat, gjorde at han måtte nøjes med fjerdepladsen samlet og se sit forspring skrumpe til 14 point. Andenpladsen på dagen tog Simon Längenfelder, der kørte sig tilbage på podiet efter en hård periode, mens Janus Reisulis tog karrierens andet podie - og så endda i træk. Camden McLellans første hjemme-GP gav en femteplads, og han føler nok at han kunne have fået mere ud af det.


Resultat, GP Sydafrika:

1 Guillem Farres - Triumph

2 Simon Längenfelder - KTM

3 Janis Reisulis - Yamaha

4 Sacha Coenen - KTM

5 Camden McLellan - Triumph

6 Liam Everts - Husqvarna

7 Karlis Reisulis - Yamaha

8 Maxime Grau - Honda

9 Jens Walvoort - KTM

10 Valerio Lata - Honda


Samlet:

1 Sacha Coenen

2 Guillem Farres

3 Simon Längenfelder


Find alle resultater fra dagen her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx


Foto: Infront Moto Racing 2026 @ M. Zanzani

 
 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page