Fejlenes aften i Indianapolis!
Fjerde afdeling af det amerikanske mesterskab i supercross rullede igennem Indianapolis i aftes, og hvis der var én ting aftenen bar præg af, så var det en masse småfejl, fra mange forskellige kørere. Der blev dog fundet vindere til sidst, så vi har lige resultater og højdepunkter til dig!
450 Class
Ken Roczen har ikke haft heldet med sig indtil videre, selvom den røde nummerplade sad på hans Honda, da feltet tørnede ud i Indianapolis. I aftes var det dog endelig K-Rocs tur til at vinde finalen, og det selvom han faktisk også måtte komme igen, efter en fejl undervejs. Andenpladsen gik til Eli Tomac, der ellers var i front to gange, men altså også led under sine fejl, der blandt andet kostede et styrt. Cooper Webb tog tredjepladsen, efter en dårlig start og i kraft af at også Adam Cianciarulo lavede fejl, selvom AC i starten af finalen var i spil til sejren. Han måtte nøjes med en fjerdeplads. Zach Osborne tog femtepladsen, til trods for at han kørte i bommen i starten.
Højdepunkter:
Resultat, Indianapolis 1:
1. Ken Roczen - Honda
2. Eli Tomac - Kawasaki
3. Cooper Webb - KTM
4. Adam Cianciarulo - Kawasaki
5. Zach Osborne - Husqvarna
6. Dylan Ferrandis - Yamaha
7. Jason Anderson - Husqvarna
8. Joey Savatgy - KTM
9. Aaron Plessinger - Yamaha
10. Marvin Musquin - KTM
Samlet:
1. Ken Roczen - 86p
2. Cooper Webb - 80
3. Eli Tomac - 77
250 East Class
Colt Nicholas og Christian Craig var side om side i spidsen af tabellen til at starte med, men da støvet havde lagt sig i nat, så var Nichols alene i front. Han førte finalen fra start og til mål, og kunne lade sig hylde som vinder for anden uge i træk. Andenpladsen gik til Michael Mosiman, der havde heldet denne gang, imens stabile Jo Shimoda kørte sin Pro Circuit Kawasaki på podiet for første gang. Jett Lawrence havde en voldsom finale, hvor en dårlig start definerede den første del, inden en fejl satte ham endnu flere placeringer tilbage, så han måtte køre sig op igen. Da han nåede op til Christian Craig, forsvarede Craig sig aggressivt, og det afstedkom at de begge to røg ud af banen, og måtte nøjes med en placering som nummer fire for Lawrence, og fem for Craig.
Højdepunkter:
Resultat, Indianapolis 1:
1. Colt Nichols - Yamaha
2. Michael Mosiman - GasGas
3. Jo Shimoda - Kawasaki
4. Jett Lawrence - Honda
5. Christian Craig - Yamaha
6. Mitchell Oldenburg - Honda
7. Thomas Do - KTM
8. John Short - Suzuki
9. Josh Osby - Honda
10. Grant Harlan - Honda
Samlet:
1. Colt Nichols -
2. Christian Craig -
3. Jett Lawrence -
Find alle resultater fra aftenen her: https://results.amasupercross.com/
Næste runde er allerede på tirsdag! (Så husk at sætte hold i MX-Index' og Motocasts store PulpMX Fantasy-liga!)
Foto: VitalMX/GuyB