top of page

Fint udgangspunkt for Mikkel Haarup i Indonesien

Banen i Lombok er blevet vendt om fra sidste weekend, til denne weekends VM-afdeling samme sted, men det har heldigvis ikke påvirket danske Mikkel Haarups konkurrencedygtighed på den. For sidste søndag var han kun en halv omgang fra podiet, og det kunne sagtens blive rigtig sjovt igen i morgen! I hvert fald hvis man kigger på dagens kvalheat.


MX2

Her kørte Mikkel nemlig rigtig klogt, efter at være blevet klemt lidt i starten. Han arbejdede sig op på femtepladsen, og lignede en der besluttede sig at køre den hjem derfra. Klogt, når man tænker på hvor meget hele feltet led under de brutale forhold i Indonesien i søndags. Det betyder et godt udgangspunkt til i morgen - og forhåbentlig en dansker der er mere klar til at være aggressiv, når heatene slutter. Med nogle gode starter, så er alt muligt! Sejren tog Lucas Coenen sig af, efter først at have kørt sin bror, Sacha Coenen, ind, så være styrtet, og så have taget føringen tilbage, efter at Sacha også måtte i jorden. Det sidste styrt betød samtidig at Kay de Wolf, vinderen fra i søndags, kunne tage andenpladsen. Simon Längenfelder kørte sig ind på tredjepladsen.


Resultat, kvalheat, GP Indonesien 2:

1. Lucas Coenen - Husqvarna

2. Kay de Wolf - Husqvarna

3. Simon Längenfelder - Gasgas

4. Sacha Coenen - KTM

5. Mikkel Haarup - Triumph

6. Liam Everts - KTM

7. Rick Elzinga - Yamaha

8. Oriol Oliver - KTM

9. Karlis Reisulis - Yamaha

10. Andrea Adamo - KTM


MXGP

I den store klasse så det længe ud til - ligesom sidste lørdag - at Tim Gajser havde styr på det. TiGa tog starten i overlegen stil, og førte an, indtil der var et par minutter tilbage. Her fik Jeffrey Herlings arbejdet sig ind på ham - interessant nok fordi Gajser begyndte at tabe fart, ligesom det lod til at være tilfældet i heatene i søndags. Herefter satte Herlings et par aggressive angreb ind - på en Gajser der samtidig nærmest også lod alle døre stå åbne - og så kunne The Bullet ellers nappe årets anden kvalheat-sejr. Gajser tog andenpladsen, mens Calvin Vlaanderen tog sig af tredjepladsen. Jorge Prado halsede efter hele dagen, og formåede kun at tage fjerdepladsen, lige foran Jeremy Seewer. Der venter en spændende afdeling i morgen!


Resultat, kvalheat, GP Indonesien 2:

1. Jeffrey Herlings - KTM

2. Tim Gajser - Honda

3. Calvin Vlaanderen - Yamaha

4. Jorge Prado - Gasgas

5. Jeremy Seewer - Kawasaki

6. Glenn Coldenhoff - Fantic

7. Mattia Guadagnini - Husqvarna

8. Valentin Guillod - Honda

9. Andrea Bonacorsi - Yamaha

10. Isak Gifting - Yamaha


Du kan finde alle resultater fra dagen her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx


HUSK at første heat går allerede klokken 6 i morgen tidlig.


Foto: Ray Archer

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page