top of page

Flere internationale navne på startlisten til Herning Supercross


Supercross Herning bekræfter i dag line-up for Wozniak MX Racing team, og foruden Magnus Smith, så har Daniel Wozniak og co, også de to frankmænd, Thomas Ramette og Adrien Malaval, med i Jyske Bank BOXEN!


Supercross Herning skriver:

Igen i 2023 kommer danske Wozniak MX Racing Team med et stærkt line-up til Yamaha Supercross & Freestyle Show. Foruden et af de store danske talenter, Magnus Smith, så tæller besætningen under dugen i Jyske Bank BOXEN også Adrien Malaval, og ikke mindst den tidligere konge af Herning, Thomas Ramette. Magnus Smith gjorde en flot figur i 2022, og Thomas Ramette har flere gange stået øverst når finalen var kørt i Jyske Bank BOXEN, så det er en spændt teamchef, der ser frem imod endnu en omgang i manegen. Daniel Wozniak siger:


”Først og fremmest kommer vi igen i år med Thomas Ramette. Han var lidt uheldig i fredagens finale i 2022, men han vandt så finalen om lørdagen. Vi håber selvfølgelig at han kan sætte to gode aftener sammen og løbe med titlen som King of Herning 2023. Så kommer der også en ny franskmand, Adrien Malaval, og det bliver spændende at se hvad han kan bringe. Sidst, men bestemt ikke mindst, har vi også vores unge raket, Magnus Smith. Han er pt ude med skade, men han håber stadig at blive klar. Vi glæder os rigtig meget til Herning. Til at få præsenteret vores nye team setup, at få præsenteret vores nye, unge kører, Frederik Stampe, og så selvfølgelig til at få indviet den nye Yamaha YZ450f!”

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page