Flere TM'er i VM MX2-klassen i 2025

Der har været langt mellem de italienske TM'er på det seneste, men de sidste par sæsoner, har den lyseblå italiener alligevel arbejdet sig vej tilbage til VM-ryttergården. I år med Jago Martinez ombord, og senest meddelte Team Steels Dr. Jack, at man er klar til VM i MX2-klassen med tjekkiske Julius Mikula næste år.
Og nu er der så mere lyseblåt nyt, for til de europæiske afdelinger, kommer der til at være flere TM'er med på bommen i MX2-klassen. DVS Junior Team har nemlig lavet en aftale med marokkanske Saad Soulimani - der har haft lidt af et gennembrud i år i EMX250 og generelt, efter at have været et evighedstalent i lang tid. Marokkaneren skal køre de europæiske afdelinger for teamet, og det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå.
Men han kommer ikke til at være alene. For DVS Junior Team har også indonesiske Orel Lubis med på holdet, som også skal køre i VM MX2-klassen. Indoneseren er dog et ubeskrevet blad, i forhold til den europæiske scene.
Teamet kommet også til at have to kørere i EMX125. Franske Kyliane Rocca, og lillebror Lubis, Angga.