Flot dansk dag i Siauliai
Alle danskere kom med videre! Det må være den helt store succeshistorie efter dagens EM-semifinale i 65/85cc i Litauen!
I 85cc endte Storm Maymann som bedste mand samlet, da han kørte en sjetteplads hjem på dagen. Bertram Thorius tog ottendepladsen, mens Casey Karstrøm nuppede 13. pladsen. Alle tre er videre til finalen i Loket!
I 65cc kom også både Willads Gordon og Lucas Taylor med, efter en stærk indsats, hvor de to små gutter sluttede som samlet nummer 6 og 9.
Banen i Litauen dannede desuden rammen om næstsidste afdeling af EM for kvinder, hvor danskerne lå godt til. Og Barbara Aagaard fortsatte de gode takter, med at blive nummer fem på dagen, og hun er derfor stadig nummer 2 i mesterskabet, inden finalen i Tyskland. Laura Raunkjær blev 4'er i Litauen, efter et fint andet heat, og hun indtager den samlede femteplads i tabellen. Det dufter svagt af ædelmetal!
Alle resultater fra dagen her: https://wyniki.motoresults.pl/pl/2024/Motocross/ME