- Fokus på at få formen tilbage på plads
- Mikkel591

- for 3 dage siden
- 1 min læsning

Frederik Goul har haft en hård sæson, men han er tilbage på et sted, hvor han begynder at kunne nyde at køre på crosseren igen. Det betyder at han begynder at kunne bygge på, og det blive vi selvfølgelig nødt til lige at høre mere om - især i forhold til, at det jo er her om vinteren hvor han plejer at pleje begejstringen for supercross.
Frederik Goul: "Kroppen er endelig klar igen, og jeg kan både træne og køre cross uden smerter. Det har været en lang proces, men det føles fantastisk at være tilbage, hvor jeg kan give mig fuldt ud og mærke glæden ved sporten igen. Hen over vinteren ligger mit primære fokus på at få formen tilbage på plads, så jeg står stærkest muligt til den kommende sæson. Jeg har bevidst valgt ikke at sige ja til for mange supercross-løb i år. Jeg føler simpelthen ikke, at jeg er 100% klar endnu – og hvis man ikke er der 100%, er det bedre at blive væk. Der skal ikke meget til, før tingene kan gå galt i supercross, og det har jeg stor respekt for. Som det ser ud nu, har jeg to supercross-løb i kalenderen, og så må jeg se, om der kommer flere til hen over vinteren. Når det er sagt, er jeg bestemt ikke færdig med supercross. Jeg føler stadig, jeg kan være med, og jeg synes stadig, det er s**** sjovt. Derfor håber jeg også på at kunne komme til Frankrig igen og køre deres supercross-serie – et miljø jeg har været rigtig glad for, og hvor jeg stadig mener, jeg kan levere stærke præstationer.”






