top of page

- For nu nyder jeg hver gang på banen som var det den sidste

  • Forfatters billede: Mikkel591
    Mikkel591
  • 23. sep.
  • 1 min læsning
ree

Sara Andersen kørte endnu en fin afdeling af Fastlane MX Masters i søndags, da hun tog en stærk top 10-placering i finalen i MX2-klassen, og virkelig lod til at være tilbage i fuld vigør, efter skadespausen midt på sæsonen. Og det var da også en glad Sara der gjorde status efterfølgende, men som også ser frem mod et potentielt karrierestop i 2026, hvis ikke der dukker noget support op, så hun kan blive ved.


Sara Andersen: "Jeg havde en vildt god dag til A-DM i Næstved. Jeg følte mig godt tilpas og banen var mega fed. Jeg startede godt ud med en 7. plads i kvalheatet efter en helt vild god start i top 3. I første heat kom jeg ikke så godt fra start og skulle køre mig op i feltet, og jeg lavede den sidste overhaling på sidste omgang for at ende på 13. pladsen. I det sidste heat var jeg bedre med fra start og kunne holde mig indenfor top 10. Jeg er mega glad og tilfreds, det er et stærkt felt med en masse hurtige drenge, så at afslutte dagen på en samlet 10. plads er godkendt. Hvad næste år bringer ved jeg endnu ikke. Uanset hvor og hvordan, så kræver det nogle penge, som jeg ikke har, hvis jeg skal fortsætte. Så for nu nyder jeg hver gang på banen som var det den sidste og så håber jeg at der er nogen der vil hjælpe mig, så jeg ikke skal indstille karrieren endnu."



 
 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page