Foreløbig løbskalender 2026!
- Mikkel591

- for 3 dage siden
- 4 min læsning

DM-A kalenderen kom ud i forgårs, og i dag, hvor juleaften er over os, er den foreløbige løbskalender så på plads! Som altid tages der forbehold for ændringer, men som udgangspunkt ser det ud til at 2026 bliver en travl sæson for både store og små. Ryd kalenderen for alt andet og notér!
DM-A datoerne, som du også lige kan se herunder, tager vi lige igen:
• 1 afdeling 19. april - Næstved | Nisseringen
• 2 afdeling 14. maj - Hjørring | Sønderskov (Kr. Himmelfart)
• 3 afdeling 28. juni - Herning | Uhre
• 4 afdeling 23. august - Morsø | Solbjerg
• 5 afdeling 13. september - Randers | Honda Park
Bemærk at der igen næste år er EM-kval' i Danmark - nemlig hos Slagelse Motocross i slutningen af maj. Her er der både kvalifikation til EM for 65cc, 85cc og som noget nyt, også EMX Open-finalen i Lommel. Det bliver et par hæsblæsende dage!
Find hele den foreløbige kalender her:
DMU skriver:
Kære Motocross Danmark
Så blev det Juleaften- og året går på hæld, og lige om lidt står vi overfor en ny MX-sæson.
Det er en fornøjelse at præsentere jer alle for Motocross-løbskalenderen 2026.
Sportskommision Motocross har i efteråret besluttet, at der i 2026 fordeles lidt lidt anderledes ved DM afdelingerne i de forskellige klasser.
SK har evalueret på tilbagemeldinger fra klubber, medlemmer, dommerrapporter ect., og besluttet af dame og miniklasserne skal fordeles ud blandt DM B og DM Oldboys. Det er SK´s håb at det vil give et bedre incitament, til at klubberne har lyst til at søge løbsafvikling for alle klasser, og at de ikke kun søger på "favoritklasser"
SK har efter megen overvejelse og evaluering ud fra et hav af statistikker valgt at sige farvel (måske blot på gensyn) til Young Boysklasserne, samt ændre aldersgrænser i de forskellige OB-klasser således:
• Oldboys A30+ Open
• Oldboys A40+ Open
• Oldboys B30+
• Oldboys B40+
• Oldboys C30+
• Veteran 55+
Nummerpladefarverne vil blive således:
• Oldboys A30+ Open - Bundfarve: GRØN Talfarve: HVID
• Oldboys A40+ Open - Bundfarve: GUL Talfarve: SORT
• Oldboys B30+ - Bundfarve: HVID Talfarve: SORT
• Oldboys B40+ - Bundfarve: GUL Talfarve: SORT
• Oldboys C30+ - Bundfarve:HVID Tal: SORT
• Veteran 55+ - Bundfarve: BLÅ Talfarve: HVID
Der vil stadigvæk være god luft til, at klubberne kan bruge weekenderne på egne arrangementer – pokalløb, klubmesterskaber og sociale arrangementer i klubben, hvilket er vigtigt for at kunne fastholde og tiltrække frivillige kræfter til klubberne..
• DM A afvikles over 5 afdelinger, ved alle afdelinger er det Junior 125 Open, der er repræsenteret som support-klasse.
• DM B afvikles over 5 afdelinger, sammensat med Mini 85 Open, Mini B65, Pige Open, Dame Open og Sidevogn Open. En DM B løbsdag vil ikke på noget tidspunkt i løbet af sæsonen komme over 4 klasser på en løbsdag, der er taget hensyn til at kørerne i udviklingstruppen kan deltage ved EMX, ADAC og Svensk mesterskab.
• DM Dame Open tildeles 5 afdelinger, og kommer i 2026 til at køre skiftevis ved DM OB og DM B. Hos Damerne er der givet plads til at kunne deltage primært ved det Svenske mesterskab, og delvist ved det tyske.
• DM Oldboys afvikles over 4 afdelinger, og her er Miniklasserne samt Damerne puttet ind - lidt som i "gamle" dage.
• DM Sidevogn Open er tildelt 5 afdelinger, SK har dog ikke fået den sidste afdeling på plads endnu, det bliver løst i starten af januar.
• SM og JM/FM afgøres over 4 afdelinger, SM 3 afdeling er dog stadig TBA
• DMU C pokal er pt. på 3 afviklinger, det er SK´s håb at kunne finde en 4 afvikling i starten af 2026. Ved alle løb, vil der være ATK træning for deltagerne dagen inden Pokalløbet.
• DM Quad afvikles over 4 afdelinger, og sammen med DMU C pokalløbene. SK har fastsat 3 afdelinger indtil videre, samtidig er der dialog med det Norske og Svenske forbund ift. Nordisk Mesterskab. Den danske NM afdeling bliver i Herning d.17 maj.
• DM Classic har vi fundet frem til 5 afdelinger i 2026, dog mangler der at blive at påsat en klub til 1. afdeling d.9 maj.
• DM for klubhold - her arbejder SK med at finde den frem til den rette klub der kan varetage denne afvikling i 2026
• Pokalløb - de Nordjyske klubbers forening vil i starten af det nye år, finde frem til de klubber der skal afvikle MX Nord Cup og Westcoast MX Cup i 2026
• DMU Kids Cup - 10 afdelinger, heraf 5 afdelinger kombineret med ATK microtræning. - En enkelt står TBA, og den får SK styr på i starten af 2026.
• EMX for 65 og 85 - der afvikles i FIME Central zone, 3 indledende afdelinger, henholdsvis Holland, Danmark og Tyskland, i nævnte rækkefølge, herefter en semifinale Central / Nord-zonen i Parnu/Estland d.11-12 juli. På Loket i Tjekkiet weekenden d.25-26 juli afgøres Europamesterskabet for 65 og 85 som vi kender det.
Som afsluttende bemærkning skal det anføres, at løbskalenderen 2026 er udfærdiget i samarbejde med landstræneren og deres input ift. udviklingstrupperne og de ønsker der er for i 2026.
Samt de bedst mulige hensyn til de internationale løbskalendere.
Sportskommisionen vurderer, at vi er kommet rigtig godt i mål fordelingen af løb for 2026 - SK kan ikke opfylde alle medlemmers ønsker, da det vil være noget nær en umulig opgave, men SK arbejder altid i en udviklende retning, både i elite og bredde-perspektiv således at alle medlemmer får et så bredt udvalg af mulighederne på både den nationale og internationale palet.
I 2026 vil der, med forbehold for ændringer der kan få indflydelse på løbsafviklinger i både Danmark og udlandet, således være muligheder for deltagelse i både ADAC, Svensk mesterskab, FIME ect.
Du finder løbskalenderen i excel- og pdf-format via linket herunder. Kalenderen vil ligeledes være tilgængelig på DMUs hjemmeside lige efter nytår.
Når alle løbene bliver oprettet i DMU’s online løbskalender i begyndelsen af det nye år, vil man kunne søge på sin klasse og få de løb frem, som man kan deltage i. På den måde får man let et overblik over, hvor de forskellige klasser kører med.
MX-Reglement 2026 vil blive udgivet i løbet af januar 2026
De bedste julehilsner og med ønsket om et godt nytår til alle fra
DMU’s Sportskommission Motocross






