top of page

Fornuftig første dag på Sardinien for danskerne


Det var grumme forhold der i dag ventede danskerne i Riola Sardo, på førstedagen af ottende afdeling af VM. Det var nemlig op mod 30 grader, da der i dag skulle dystes. Og det ser ud til at blive en lige så hård dag i morgen.


MX2

Både Mikkel Haarup og Bastian Bøgh Damm kørte til bommen inde i top 10 i kvalheatet, men deres heat startede noget forskelligt. Mikkel måtte nemlig en tur i jorden allerede et par sving inde, og var derfor pisket til at køre sig op fra sidstepladsen. Han nåede op som nummer 8, inden han løb tør for tid. Bastian blev kendt for sine flotte starter sidste år, og han hev endnu en op af hatten i dag. Derefter lå han 6'er i lang tid, inden han til sidst måtte give slip og slutte som nummer 13. Det bliver en hård dag på kontoret for begge gutter i morgen, med 2x heat på 30 minutter denne gang, men vi tror på dem! Sejren gik til en overlegen Jago Geerts, foran Thibault Benistant og Kevin Horgmo.


Resultat, kvalheat, Sardinien:

1. Jago Geerts - Yamaha

2. Thibault Benistant - Yamaha

3. Kevin Horgmo - Kawasaki

4. Simon Längenfelder - Gasgas

5. Tom Vialle - KTM

6. Conrad Mewse - KTM

7. Andrea Adamo - Gasgas

8. Mikkel Haarup - Kawasaki

9. Liam Everts - KTM

10. Kevin Brumann - Yamaha

13. Bastian Bøgh Damm - KTM


MXGP

Det første rigtig sandede GP i år, og måske den mest kærkomne lejlighed for resten af feltet til at gøre noget ved Tim Gajser. I hvert fald var alles øjne på en flyvende Calvin Vlaanderen, der nappede sejren i kvalheatet og altså pole position til i morgen. Gajser var dog ikke langt væk, og spørgsmålet er om TiGa kunne have gjort mere, hvis det virkelig gjaldt. Jorge Prado var tilbage, og så længe ud til at skyde lige tilbage i front, men hen imod slutningen af kvalheatet, så han mere og mere træt ud, inden han til sidst styrtede og tog Maxime Renaux med sig. Spanieren krydsede stregen med skulderen trukket ind til sig. Tredjepladsen i kvalheatet gik til Glenn Coldenhoff.


Resultat, kvalheat, Sardinien:

1. Calvin Vlaanderen - Yamaha

2. Tim Gajser - Honda

3. Glenn Coldenhoff - Yamaha

4. Brian Bogers - Husqvarna

5. Pauls Jonass - Husqvarna

6. Maxime Renaux - Yamaha

7. Mitch Evans - Honda

8. Jorge Prado - Gasgas

9. Ruben Fernandez - Honda

10. Henry Jacobi - Honda


WMX

Pigerne kørte også deres første VM-heat i dag, og her blev det til point for alle tre danskere. Det startede dog ikke optimalt, med et startstyrt, der tog Sara Andersen med sig, men hun kom op igen og kørte sig op som nummer 8 over stregen. Malou Jakobsen måtte også køre sig op nedefra, og endte på en 13. plads. Samtidig var der også et enkelt point til Barbara Aagaard. Sejren gik til hollandske Shane van de Vlist.


EMX250

Victor Kleemann kæmpede bravt mod sandmasserne, men måtte se dagens enlige EMX250-heat passere uden point. Heatet var dog overordentligt spændende, og endte med en sejr til Rick Elzinga, foran teamkammeraterne Andrea Bonacorsi og Dave Kooiker.


Find alle resultater fra dagen her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx


Husk at VM MX2 og MXGP-klasserne starter klokken 13.00 i morgen på discovery+!


Foto: Kawasaki

コメント


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page