top of page

- Fremgang at spore

DM starter i næste weekend i Næstved, og flere kørere kommer til Nisseringen med en del løb under bæltet allerede. Ikke mindst Oscar Brix, der sammen med KL Racing Team, har kørt sine to første afdelinger af VM i MX2-klassen nogensinde. Vi var derfor nysgerrige efter at høre hvordan Oscar tror det kommer til at gå i Næstved - og om VM har givet ham en lille fordel i forhold til hvor han ellers ville være inden sæsonstart, og samtidig satte han også lidt ord på hvordan det gik i Arco di Trento.


Oscar Brix: "Det var i det hele taget en super fed weekend i Arco, hvor der var fremgang at spore. Jeg følte mig godt tilpas på banen dernede, og jeg kunne holde mine omgangstider i alle 35 minutter, så formen den er der. Nu skal jeg bare lige på jagt efter det sidste fart, men vi arbejder troligt videre. Jeg føler mig samtidig godt klar til første afdeling af A-DM i Næstved, og jeg har da ambitioner og forventninger om kæmpe med om top 5. Jeg tror VM har hjulpet mig en del med at blive klar til DM, for den sæson starter jo noget inden, så jeg har allerede fået kørt en del løb og kørt meget på crosseren. Nu ser jeg frem til DM og håber at komme godt i gang, sammen med resten af teamet!"


Foto: Niek Kamper

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page