Første afdeling af VM i supercross endte kaotisk
- for 14 timer siden
- 2 min læsning

Vejret kom til at spille en stor rolle, da årets VM i supercross blev sparket i gang i Canadiske Calgary i aftes, og fik sidste heat aflyst, da stormvejr ramte banen.
WSX
Inden da blev der dog kørt ræs, og man fortsætter med formatet fra sidste år, med to korte heat og et længere til slut, for at finde en vinder. Men da det sidste heat som nævnt blev aflyst, blev det kun de to første der talte i den store klasse. Og her endte Cooper Webb som den samlede vinder, mens Dean Wilson og Justin Hill tog de sidste to pladser på podiet.
Resultat, GP Canada:
1 Cooper Webb - Yamaha
2 Dean Wilson - Honda
3 Justin Hill - KTM
4 Vince Friese - Stark
5 Mitchell Harrison - Kawasaki
6 Jorge Zaragoza - Stark
7 Jordi Tixier - Yamaha
8 Christian Craig - Honda
9 Greg Aranda - KTM
10 Mike Alessi - Honda
SX2
Max Anstie fik ophævet sin kontrakt med Star Racing Yamaha for at kunne forsvare sin krone til VM i supercross, og med et skifte til ClubMX Yamaha kunne det hele falde i hak. Og Anstie var bedre end alle andre i Calgary i går, da han vandt alle tre heat og lagde sig i spidsen af mesterskabet. Michael Hicks kørte sin Stark ind på andenpladsen - og udnyttede at den elektriske cykel måske ikke lod sig mærke lige så meget med at den canadiske by ligger over 1000 meter over havets overflade. (Det var der i hvert fald stor debat omkring.) Tredjepladsen tog Cameron McAdoo, der til dagens afdeling helt unikt havde fået lov af Pro Circuit til at stille op på Kawasakien, inden hans kontrakt udløber og han skifter til Quad Lock Honda, som han stiller op til anden afdeling for.
Resultat, GP Canada:
1 Max Anstie - Yamaha
2 Michael Hicks - Stark
3 Cameron McAdoo - Kawasaki
4 Kyle Peters - Suzuki
5 Cole Thompson - Yamaha
6 Brodie Connolly - Honda
7 Devin Simonson - Yamaha
8 Brian Hsu - Stark
9 Luke Fauser - KTM
10 Robbie Wageman - Honda
Anden afdeling følger i oktober i England.






