top of page

Førstedagen i Fürstlich Drehna bød på dansk sejr!



ADAC MX Masters er i gang syd for grænsen. Førstedagen i Fürstlich Drehna blev en spændende en af slagsen, med fine og strålende danske takter.


I Masters-klassen klarede Glen Meier skærene som eneste dansker, og Glen kæmpede bravt i det stærke felt, men leder nok efter en bedre start til i morgen.


I Youngster-klassen overstrålede Nicolai Skovbjerg alle andre, ved at vinde sit første 250-heat i Tyskland - endda på imponerende vis, ved at køre sig op langt nedefra og op på førstepladsen. Rasmus Pedersen hang også fint på, og det lignede et øjeblik to danskere i top 3, men Rasmus sluttede som 5'er. Der var også point til Lucas Bruhn og Magnus Gregersen, der kørte sig ind i pointene nedefra og viste godt tempo. Desværre var heldet ikke med William Kleemann og Jakob Frandsen i de pointgivende heat.


I 85-klassen lignede det indtil sidste omgang tre danskere i top 10, men uheld til Storm Maymann sendte ham ned som 14'er til slut. Derfor blev Søren Winther bedste dansker som 6'er, mens Bertram Thorius sluttede som 9'er, også efter styrt undervejs. Sigurd Thomsen kæmpede også bravt, men desværre ingen point til ham.


125-klassen kørte kvalifikation i dag, og her sørgede Jacob Bloch for at kvale' sig ind som nummer 18.


Du kan finde resultaterne fra dagen her, hvor de også kan finde alle danskere der lige netop ikke kvalede' ind, en gæv indsats til trods: https://www.adac-motorsport.de/adac-mx-masters/race-calendar/2024/race-details/2024-4-20-furstlich-drehna/


(Husk nu at du altid kan finde resultatbanken og samlede stillinger fra ADAC MX Masters her: https://motorsport-events.se/camp/index.php?dir=adac+mx+masters%2F)


Og husk også du igen i morgen kan følge med live. Det er fra klokken 9.50, her: https://www.mx-index.com/single-post/livestream-fra-adac-mx-masters-3


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page