top of page

Gajser med sejren i Mantova - Thorius 7'er

  • Forfatters billede: Mikkel591
    Mikkel591
  • for 2 dage siden
  • 2 min læsning

Anden og sidste afdeling af det åbne italienske mesterskab blev kørt i dag i Mantova, hvor der var mange øjne rettet mod især Jeffrey Herlings, der debuterede bag bommen på sin nye Honda.


Men det var dog en anden legende i nye farver der stjal spotlyset i MX1-klassen. Tim Gajser gav nemlig Yamaha to heatsejre og derved også titlen. Andenpladsen på dagen tog en imponerende Tom Vialle sig af, og det ser ud til at franskmanden mener det alvorligt i sin hjemkomst til Europa. Alberto Forato tog tredjepladsen på dagen, hvilket også gav en andenplads i mesterskabet, mens Mattia Guadagnini tog bronzen. The Bullet viste dog gode takter, selvom han ikke havde heldet med sig. I første heat kørte han sig op fra sidstepladsen til 11. pladsen efter en sten i kæden midt i heatet, mens det blev til en tredjeplads i andet heat, efter teamkollega Ruben Fernandez.


I MX2 stod der Simon Längenfelder på det hele. Den forsvarende verdensmester vandt begge heat, og derved også titlen. Andenpladsen på dagen tog en godt kørende Cas Valk sig af, mens en mindst lige så imponerende Jekabs Kubulins tog sidste plads på podiet. Scott Smulders tog sølvet samlet - blandt andet via en stærk andenplads i første heat i Mantova - mens bronzen endte om halsen på Valk og TM.


I 125-klassen skulle danske Bertram Thorius bakke de flotte takter fra sidste weekend op, og det gjorde den talentfulde dansker rigtig godt. Det blev til en syvendeplads på dagen og en ottendeplads i mesterskabet, en DNF ud af fire heat til trods! Det lover godt for EMX125! Sejren tog Moritz Ernecker sig af.


 
 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page