Gautier Paulin indstiller karrieren
Først meddelte Clement Desalle at han stopper karrieren efter 2020-sæsonen, og nu følger endnu en af de gamle kæmper i VM efter. Efter at have taget en heatsejr i Lommel, melder Paulin beslutningen ud på de sociale medier her til aften. Den lange franske elegantier nåede at repræsentere Frankrig 11 gange ved Motocross of Nations, og føre sit land til sejr mange af de 11. Desuden har han vundet GP'er og været med til at udfordre om VM-titlen flere gange, men nu er det slut. Efter indeværende sæson slutter han karrieren.
Der har hængt lidt forskellige rygter om Paulin i de seneste uger, hvor han har lignet en der var på vej ud hos Yamaha. Han udtalte inden Lommel, at han var klar til at køre mere, hvis det rigtige tilbud kom.
Det er en stor kører der forlader GP-scenen, og det bliver spændende at se, hvad der nu skal ske for #21.
Foto: Infront Moto Racing 2020 @ M. Zanzani
Comments