top of page

Gigantisk drama i Frankrig - Gajser med sejren efter straffe


Man kan sige meget om GP'et i Frankrig, men kedeligt var det bestemt ikke. Danskerne gjorde det flot, men som vi snakkede om på Discovery+, så kom der et efterspil i MXGP-klassen, hvor flere kørere sprang for gult flag på det absolut sidste hop. Det endte med at gøre, at GP-sejren skiftede hænder!


MX2

Men vi starter med MX2, for Mikkel Haarup var virkelig tændt i dag, og han lavede to gode starter! Samtidig viste han stor aggressivitet på de første par omgange, så han nærmer sig virkelig at have hele pakken! (Dufter det af toppen af pallen snart? Vi tror det.) Det gav imidlertid en sjetteplads samlet i GP'et for Mikkel, men han havde tempoet til mere. I første heat blev han lige hægtet af Simon Längenfelder, så en tredjeplads blev til en femteplads, og i andet heat kostede det også et styrt, i en duel med Längenfelder en gang til, på de første omgange. Det er dog lige de par småting der har drillet ham, hvad det danske es viste i Frankrig i dag, og det lover rigtig godt for GP'et om to uger i Tyskland. Mikkel rykkede desuden op som 7'er i den samlede stilling. Sejren tog Lucas Coenen sig af, i overlegen sikker stil, og han tog alle 60 point over weekenden. William Kleemann var igen tæt på pointene i begge heat, men de glippede desværre i denne omgang.


Resultat, GP Frankrig:

1. Lucas Coenen - Husqvarna

2. Kay de Wolf - Husqvarna

3. Andrea Adamo - KTM

4. Simon Längenfelder - Gasgas

5. Liam Evert - KTM

6. Mikkel Haarup - Triumph

7. Ferruccio Zanchi - Honda

8. Quentin Prugnieres - Kawasaki

9. Oriol Oliver - KTM

10. Rick Elzinga - Yamaha

27. William Kleemann - KTM


Samlet:

1. Kay de Wolf

2. Simon Längenfelder

3. Lucas Coenen


MXGP

Og så tilbage til det vilde drama i MXGP-klassen. Dagen startede med en sejr til Tim Gajser, der lagde sig alene i spidsen af serien. Så - kort inden starten af andet heat - åbnede himlen for sluserne, og gjorde andet heat til en pladderfest. Her tog Romain Febvre teten, og lignede en der skulle sikre sejren i GP'et med en sejr, efter at have taget tredjepladsen i første heat. Især da Tim Gajser styrtede og kørte hjem på sjettepladsen. Febvre blev dog passeret af Jeffrey Herlings til sidst, men det betød på papiret ikke noget - HVIS ikke både Kevin Horgmo og Jeremy Seewer altså ikke lige havde valgt at springe for gult flag på sidste hop inden mål. Det kostede to placeringers straf til begge, men man var lang tid om at tage beslutningen. Derfor nåede man at krone Febvre som vinder, Herlings som 2'er og Gajser som 3'er. Men med straffene udmålt, var det i stedet Gajser der vandt GP'et, mens stakkels Febvre blev 2'er og Herlings 3'er. Gigantisk drama, der dog betyder at Gajser fører VM og tager den røde nummerplade fra Jorge Prado, der igen tabte en del i mudderet. Danske Nikolaj Skovgaard kom igennem begge heat, selv de voldsomme forhold i andet heat.


Resultat, GP Frankrig:

1. Tim Gajser - Honda

2. Romain Febvre - Kawasaki

3. Jeffrey Herlings - KTM

4. Jorge Prado - Gasgas

5. Pauls Jonass - Honda

6. Jeremy Seewer - Kawasaki

7. Calvin Vlaanderen - Yamaha

8. Kevin Horgmo - Honda

9. Andrea Bonacorsi - Yamaha

10. Brian Bogers - Fantic

24. Nikolaj Skovgaard - KTM


EMX250

Der er massivt dansk talent i EMX250-klassen, og det er en fornøjelse! Mads Fredsøe lavede igen en flot start og kørte en sjetteplads hjem i dagens heat, hvilket rakte til en sjetteplads i GP'et - danskerens bedste indtil videre! Og de starter der, de sidder lige i skabet. Det lover godt for Tyskland om to uger! Samtidig var Magnus Smith også godt kørende i dag, og efter også en god start til ham, sluttede han lige bag Mads Fredsøe på syvendepladsen. Det gav en 13. plads på dagen, mens Magnus stadig er 10'er i mesterskabet - to placeringer foran Mads på 12. pladsen. Nicolai Skovbjerg kørte et stabilt heat og to tre point. Han sluttede som nummer 22, som også er den plads han indtager samlet. Samtidig var der endnu et EMX250-heat til Lucas Søndergaard, der nu har været med i fire pointgivende heat i træk. Det er fremgang! Sejren tog Mathis Valin sig sikkert af, og han kørte sig derved i spidsen af serien.


MX-E

Den helt lille elektriske klasse blev skudt i gang i denne weekend, og her endte vi altså med dansk på podiet! Vitus Horsebøg tog nemlig tredjepladsen i dagens heat, og lagt sammen med en fjerdeplads fra i går, så sørgede den lille gut for Dannebrog på podiet i Frankrig! Flot!


EMX125

I 125-klassen var det i dag ungarske Noel Zanocz der vandt heatet, mens hans teamkammerat, Simone Mancini tog den samlede sejr. Zanocz fører stadig serien an.


Find alle resultater fra dagen her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx


Foto: Ray Archer

 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page